DC’s Swamp Thing får sin egen gyserserie – og traileren er et virusbefængt mareridt

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Halvt menneske, halv planteskabning. Swamp Thing er et monsterlignende væsen fra DC-universet, som kæmper for at beskytte sit levested i sumpen og er det urovækkende element i den kommende gyserserie ’Swamp Thing’.

Her følger vi Abby Arcane, som tager til en lille by i Louisiana for at undersøge en sumpefødt virus, der virker til at sprede sig. Snart finder uforklarlige og foruroligende begivenheder sted, og sygdommen leder Abby ud i et ufremkommeligt terræn, hvor den mystiske grønne skabning holder til. Seriens nye trailer indvier os ikke så meget i handlingen, som den sætter tonen for et virusbefængt mareridt med mystik og uhygge og giver et glimt af den skrækindjagende sumpeting.

Der er næsten lovning på gåsehudsfremkaldende gys med James Wan, instruktøren bag ’Saw’, ’Insidious’ og ’The Conjuring’, som executive producer bag serien. Derek Mears (’Fredag d. 13’) iklæder sig plantemonsterkostumet, og Crystal Reed (’Teen Wolf’, ’Gotham’) spiller Abby over for blandt andre Henderson Wade (’Riverdale’), Andy Bean (’Here and Now’), Virginia Madsen (’Designated Survivor’).

‘Swamp Thing’ er endnu ikke sat til at udkomme på en dansk tilgængelig streamingtjeneste.

Læs også: Disse syv ’Game of Thrones’-karakterer dør på mandag (gætter vi på)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af