Taika Waititi og Leonardo DiCaprios liveaction-version af ‘Akira’ ser ud til at blive en realitet

Taika Waititi og Leonardo DiCaprios liveaction-version af ‘Akira’ ser ud til at blive en realitet
Foto: Pascal Le Segretain/GettyImages

Den kommende live action-udgave af animé-klassikeren ’Akira’ med Taika Waititi i instruktørstolen og Leonardo DiCaprio som producer har været år undervejs og vist få tegn på fremgang. Men nu er der endelig livstegn.

Det kommer fra Californien, som netop har offentliggjort en række film, der kommer til at modtage et skattefradrag – et initiativ staten har lanceret for at holde filmproduktioner fra at flytte andetsteds hen. ’Akira’s navn på listen tyder på, at optagelserne skal foregå i den solrige stat, og at forberedelserne er i gang.

DiCaprios hold har travlt, hvis de skal være tro mod tegneserieforlægget, som udspiller sig i et dystopisk 2019. Her følger vi en motorcykelgruppe med telekinetiske kræfter, som truer et militæranlæg. Den japanske tegneserie havde et kulfølge, da den udkom på tryk i 80’erne og spredte animé til den vestlige verden med sin berømte tegnefilmversion i 1988.

Waititi har før bevæget sig i tegneseriedomænet som instruktør på ’Thor: Ragnarok’ og er netop nu aktuel med en serieversion af sin hyldede vampyrsatirefilm ’What We Do in the Shadows’ fra 2014.

Læs også: Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Skarp Netflix-satiriker giver dig spandevis af saftig blæreviden

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af