‘Borat’ førte direkte til Pamela Andersons skilsmisse

‘Borat’ førte direkte til Pamela Andersons skilsmisse
Sacha Baron Cohen som Borat.

Der var mange, der blev fornærmede over Sacha Baron Cohens komedienyklassiker ‘Borat’, da den kom frem i 2006. Blandt andet var Kasakhtstan ikke just begejstrede over det portræt af landet som primært bestående af underudviklet indavl, som komikeren fremmanede i filmen, hvor han spiller en kasakhisk journalist, der rejser til USA for at ville giftes med Pamela Anderson.

‘Baywatch’-stjernen medvirkede selv i filmen – faktisk var hun den eneste medvirkende, der på forhånd havde sagt ja til at spille en rolle i udskejelserne. Alligevel fik det tilsyneladende store konsekvenser for hendes privatliv.

I podcasten The Last Laugh fortæller Sacha Baron Cohen, at Andersons ægteskab med Kid Rock gik i vasken som direkte følge af filmen.

»Kid Rock så filmen, og jeg skrev til Pamela Anderson og spurgte: ‘Hvordan gik det? Hvad syntes han?’ Og hun skrev tilbage: ‘Han vil skilles’«.

Derefter spurgte den britiske komiker hende, hvorfor de skulle skilles. »På grund af filmen«, lød svaret. Kid Rock var åbenbart blevet rasende, da han så filmen, fordi han mente, at Pamela Anderson ydmygede sig selv ved at medvirke i filmen, hvor hun blandt andet lader sig kidnappe med en sæk over hovedet.

»Jeg troede, at det var en joke, men et par uger senere blev de skilt, og under årsag til skilsmissen anførte de: ‘Borat’. Så der var nogle ofre«, siger Sacha Baron Cohen i podcasten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af