David Harbour udtaler, at den nye ’Stranger Things’-sæson bliver mere rørende end nogensinde

David Harbour udtaler, at den nye ’Stranger Things’-sæson bliver mere rørende end nogensinde
David Harbour (Hopper) og Millie Bobby Brown (Eleven) i 'Stranger Things' sæson 2.

Vi nærmer os premieren på den tredje sæson af ’Stranger Things’, og med lidt over en måned til startskuddet lyder, har David Harbour alias Jim Hopper løftet lidt af sløret for, hvad vi har i vente fra hans karakters synspunkt. Og det lader til, vi skal forberede os på både overraskelser samt på at have kleenex’erne lige i nærheden.

Harbour udtalte ved weekendens MCM Comic-Con i London, at Hopper står over for den store udfordring, at hans »baby-girl«, Eleven, er ved at blive teenager.

»Millie (Eleven, red.) vokser op, og jeg tror, det er det, der er skræmmende for Hopper«, forklarede Harbour. »Han kan ikke lide tanken om, at hans lille datter hænger ud med drengene. Så sæsonen begynder med ham, der er lidt utilpas. Hans datter er ved at blive en teenager og begynder at finde sig selv, så det er mere skræmmende for Hopper end en hvilken som helst demogorgon-skabning, som han er nødt til at tage sig af«.

»I kommer til at se meget af det i løbet af sæsonen, og det er meget uventet, det, der sker til slut, og det er meget, meget rørende. Jeg tror, ottende afsnit er det mest rørende, vi nogensinde har skudt«, afrunder han.

’Stranger Things’ sæson tre lander på Netflix den 4. juli. Traileren er allerede ude – inklusive surprisemonster.

Læs også: Serie-sommeren 2019 bliver vanvittig – men pas på, du ikke foræder dig

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af