De 10 bedste film vi så på årets Cannes Film Festival – rangeret

De 10 bedste film vi så på årets Cannes Film Festival – rangeret
Willem Dafoe og Robert Pattinson i 'The Lighthouse'.
Robert Pattinson og Willem Dafoes prustende parløb er tæt på toppen af vores filmredaktørs liste over de bedste oplevelser på årets Cannes-festival. Men de bliver overgået af en koreansk mester.

29 film, en tv-serie (Refns ’Too Old to Die Young’ – her tæller ‘Game of Thrones’-finalen trods alt ikke med!) og en kortfilm (dansk-færøske ’Ikki illa meint’) fik jeg under huden på årets Cannes-festival, heriblandt samtlige 21 værker, der dyster om Guldpalmen.

Bedømt på hovedkonkurrencen har det været en god årgang uden at være uovertruffen.

Tre titler havde absolut intet at gøre i hovedfeltet på verdens førende festival (’Frankie’, ’Oh Mercy’ og ’Sibyl’, sjovt nok alle film, der kunne trække store franske stjerner til den røde løber). Der var ikke uinteressante mellemvarer som Jessica Hausners ’Little Joe’, Kleber Mendonca Filhos ’Bacurau’, Marco Bellochios ’The Traitor’ og Corneliu Porumbouius ’The Whistlers’. Der var godkendte comebacks til anerkendte instruktører som Quentin Tarantino (’Once Upon a Time in Hollywood’), Pedro Almodovar (’Pain and Glory’), Xavier Dolan (’Matthias & Maxime’) og Terrence Malick (’A Hidden Life’). Der var årets kontroversielle samtaleemne i form af Abdellatif Kechiches ’Mektoub, My Love’: Intermezzo’.

Og så var der det ypperligste af det ypperligste på en festival, hvor outsiderskæbner, ulighed og filmkunsten selv var de mest presserende temaer. Seks af mine ti favoritter kom fra netop hovedkonkurrencen, mens de resterende blev hentet enten uden for konkurrence eller i parallelprogrammerne Critic’s Week og Director’s Fortnight. Lad os komme til sagen – og krydse fingre for, at de alle når de danske biografer i løbet af det kommende år.

10. ’Diego Maradona’
Asif Kapadia tegner et spændende billede af en nulevende legende, den skandaliserede argentinske fodboldtroldmand Diego Maradona. Flot orkestreret, om end med knap så overrumplende opdagelser som i hans tidligere film ’Senna’ og ’Amy’.

9. ’Once Upon a Time in Hollywood’
QT dirigerer DiCaprio og Pitt i Hollywood anno 1969 med en langsom hangout-film spækket med herlige scener, en imponerende periodeskildring, lidt for meget tomgang og et forrygende klimaks. Læs min anmeldelse her.

8. ‘It Must Be Heaven’
Det er urkomisk, når instruktør Elia Suleiman nærmest uden at sige et kvæk vandrer rundt og betragter livet i Palæstina, Paris og New York og krydser Roy Anderssons iagttagelser af menneskets forstillelser med Jacques Tatis blik for, hvor idiotiske vi tager os ud, når man ser os lidt fra afstand. Under den sketchagtige film gemmer sig en politisk apolitisk pointe.

 

‘Atlantique’

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP

7. ’Atlantique’
Fransk-senegalesiske Mati Diop debuterer med en stemnings- og gådefuld fortælling om de kvinder, der bliver tilbage i Dakar, når mændene rejser mod Europa – pakket ind i en romance med metafysiske overraskelser. Ujævn, men bliver ved med at rumstere i tankerne.

6. ’Les Miserables’
’Training Day’ møder ’La Haine’ møder ’Do the Right Thing’ i spillefilmdebutanten Ladj Lys eksplosive nedslag i den uroprægede parisiske forstad Cherbourg. En tilfældig hændelse får den ulmende uro til at eksplodere – med store konsekvenser for de hårdhændede politimænd, der forsøger at holde orden.

5. ’A White, White Day’
Hlynur Palmason følger op med debutprisvinderen ’Vinterbrødre’ med en mere konventionel, men også mere bevægende islandsk historie om en mand, der mistænker sin afdøde hustru for at have været ham utro. Nøgtern, filmisk overbevisende og båret af en suveræn hovedrollepræstation fra Islands største stjerne Ingvar Sigurdsson samt Palmasons egen datter.

4. ’Sorry We Missed You’
Ken Loach er tilbage med en usædvanligt aktuel og dybt empatisk film om det moderne, rettighedsløse arbejdsmarkeds konsekvenser for helt almindelige mennesker. Hverdagen krakelerer for familien Turner, da Ricky bliver ansat for et vareudbringingsfirma, hvor han er sin egen chef…

‘A Portrait of a Lady in Fire’

3. ’A Portrait of a Lady on Fire’
Franske Celine Sciamma lever op til de høje forventninger med en dybt sensuel skildring af to kvinder på en ø i slutningen af 1800-tallet: Den rige Héloïse og maleren Marianne, der skal portrættere hende. En udsøgt billedskøn film med slagkraftige feministiske anstrøg.

2. ’The Lighthouse’
Willem Dafoe og Robert Pattinson bander, prutter, skændes og går til vanvid som en fyrtårnsbestyrer og hans nye assistent på en stormombrust outpost i Maine i stortalentet Robert Eggers opfølger til ’The Witch’. En fuldendt mareridtsvision i knitrende 35mm-sorthvid og kvadratisk billedformat – ’The Lighthouse’ riffer på Tarkovskij og Kubrick, men ligner ikke noget, man før har set.

1. ’Parasite’
Den koreanske mester Bong Joon-ho overgår sig selv med en højtempofyldt socialsatirethriller om en fattig familie på fire, der én for én overtager tjenesteposterne hos den nyrige Familien Park. Virtuost iscenesat, forrygende velspillet, utroligt morsom og lige til tidsånden. Hvad mere kan man bede om?

Læs også: Hvem vinder Guldpalmen lørdag? – vores filmredaktørs håb (og gæt)

Læs også: Cannes-highlights dag 10 – numsefilm er enten fjerdebølgefeminisme eller liderlig mandschauvinisme af vildeste skuffe