Et følelsesladet farvel: Se traileren til dokumentaren ‘Game of Thrones: The Last Watch’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der er nu kun dage til afslutningen på ‘Game of Thrones’, og for mange fans er det utroligt spændende og meget trist på én gang – en følelse, skaberne bag kan genkende i endnu større skala.

I dokumentaren ’Game of Thrones’: The Last Watch’, der som et kærkomment plaster på såret udkommer en uge efter sidste afsnit, tages vi med bag kameraet på den sidste, storslåede sæson. Den nye trailer giver en indikation af, at det både bliver et fascinerende indblik i, hvordan de store slag er blevet orkesteret, og et følelsesladet farvel for de medvirkende. »Det er som at kigge rundt og se sin familie« siger én af de to showrunnere, D.B. Weiss, da holdet sidder ved sidste table read.

Ifølge HBO er dokumentaren »mere end blot en ’making of’-dokumentar, det er en sjov, hjerteknusende historie, fortalt med humor og intimitet, om de bittersøde glæder ved at have skabt en verden – og så at være nødt til at sige farvel til den«.

’Game of Thrones: The Last Watch’ kan ses på HBO Nordic fra 27. maj.

Lyt til podcasten SOUNDVENUE STREAMER: Gæstestjerne Pilou Asbæk fortæller røverhistorier fra ‘Game of Thrones’-settet

Læs også: Anmeldelse af ‘Game of Thrones’ sæson 8 afsnit 5 – storslået opgør reduceret til en enkelt pointe

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af