Frank Hvam, Mick Øgendahl og Ruben Søltoft på vej til Zulu i ny komedieserie

Frank Hvam, Mick Øgendahl og Ruben Søltoft på vej til Zulu i ny komedieserie
Castet til 'Minkavlerne'.

Til efteråret har TV 2 Zulu premiere på den stjernespækkede komedieserie ‘Minkavlerne’, der blandt andre har komikerne Frank Hvam, Mick Øgendahl og Ruben Søltoft på rollelisten.

Serien følger en nordjysk familie, der bliver rusket sammen, da de to brødre Allan og Martin ved et uheld kidnapper en vaskeægte Københavner (fra Ringsted) i et desperat forsøg på at holde deres kuldsejlende minkfarm kørende – og samtidig holde lageret af ulovlige våben og fyrværkeri hemmeligt. Pludselig står de midt i en større omvæltning, da humaniora-storebroren også flytter hjem og dyreaktivisterne ringer på døren.

Niels Hausgaard og Kirsten Lehfeldt indtager rollerne som mink-dynastiets overhoveder, Niller og Gerda, mens de egentlige hovedroller som sønnerne Allan og Martin spilles af seriens hovedforfattere, komiker-talenterne Jonas Røn Mogensen og Kasper Gross. De har tidligere stået bag Zulu-serierne ‘Grand Danois’ og ‘Hedensted High’ – førstnævnte ligeledes med Øgendahl og Hausgaard på rollelisten.

‘Minkavlerne’ er instrueret af multitalentet Nikolaj Steen. Foran kameraet kan man desuden opleve Bodil Jørgensen og Anna Stokholm. Serien har premiere på Zulu til efteråret.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold