Harrison Ford om Indiana Jones’ fremtid: »Når jeg er væk, er han væk«

Harrison Ford om Indiana Jones’ fremtid: »Når jeg er væk, er han væk«

Steven Spielberg er i gang med forberedelserne til en den femte installation i Indiana Jones-serien, hvor Harrison Ford endnu engang indtager rollen som den ikoniske karakter, som han for de fleste er synonym med. Men hvordan ville franchisen se ud, hvis Ford trådte tilbage?

Det skulle han for nylig tage stilling til, da en journalist spurgte ham, hvem han mente kunne være en værdig arvtager til rollen i en eventuel ny æra for karakteren. Ford lænede sig frem mod intervieweren og svarede eftertrykkeligt: »Ingen kommer til at være Indiana Jones«.

»Forstår du det ikke? Jeg er Indiana Jones. Når jeg er væk, er han væk. Det er nemt!« sagde han, mens intervieweren ser ud til at have svært ved at gennemskue, hvor bogstaveligt hun skal tage det.

Ford forsøger også at sende en lille hilsen til én af de skuespillere, som er blevet nævnt i forbindelse med rollen: »Det her er en fandens måde at sige det til Chris Pine. Undskyld mand«, siger han. Eneste lille indvending er, at det er Chris Patt og ikke Chris Pine, der er blevet forbundet med Indiana Jones-rollen.

Den femte Indiana Jones-film forventes at få premiere i 2021.

Læs også: De 10 bedste film vi så på årets Cannes Film Festival – rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af