Hvad har ’Usynligt hjerte’ og ’Danmarks sønner’ til fælles, ud over at de er aktuelle danske debutfilm lavet på et stramt budget?
Den første er en underspillet fortælling om outcasts som en tidligere misbruger, en pornostjerne og en hooligan. Den anden en højspændt thriller om et terrorramt Danmark.
Genre- og historiemæssigt bevæger de sig i vidt forskellige retninger. Men alligevel er der scener, som tematisk og filmisk ligner hinanden til forveksling.
I Ulaa Salims ’Danmarks sønner’ radikaliseres den unge Zakaria (Mohammed Ismail Mohammed) langsomt. Han bor i en ghetto og oplever, hvordan den danske muslimske befolkning udsættes for hadforbrydelser, efter islamistiske terrorister har udført et terrorangreb i København. En terrorcelle planlægger et hævnangreb, og Zakaria får indpodet budskaberne om vestens krig mod muslimer. Vi ser ham sidde om aftenen i sin seng, kun oplyst af computerskærmen, og se håndholdte optagelser af krigsofre og vrede, sortklædte mænd a la Islamisk Stat.
I Laurits Flensted-Jensen ’Usynligt hjerte’ er den unge Frederik (Noah Skovgaard Skands) på vej ind i en hooligangruppe og har fået tatoveret deres motto på sin arm. Hans mor er fraværende, hans bror er i misbrugsbehandling, og han sover på sofaen alene hjemme i huset. Han kører ned på den lokale internetcafé, hvor han ser en mobiloptaget video af en gruppe fodboldfans, som i kor synger slagsange om Vestegnens Brøndbysvin, mens de brænder romerlys af. Derefter en video, hvor to grupperinger tørner sammen i masseslåskamp.
Det er små scener, som i ingen af filmene får særligt meget opmærksomhed, men som alligevel er værd at hæfte sig ved. For det er et stærkt motiv: Unge vrede mænd, der kigger på andre unge vrede mænd. For første gang i dansk film får vi billeder på en internetkultur, der har været fremherskende i årevis.
Internettets lyssky hjørner
Vi kender den vrede unge mand fra James Deans Rebel Without a Cause til Travis Bickle i ’Taxi Driver’ og Jim Jarmuschs retningsløse drifters. I hver ny æra kommer hans formålsløshed, ensomhed og jagt på et fællesskab forskellige til udtryk.
Manden bag tastaturet kan meget vel være vores tids pendant.
På sider som Reddit, 4chan og til dels Twitter og en lang række endnu mere lyssky hjørner af internettet, hvor fuldstændig anonymitet og ytringsfrihed (læs: lovløshed) er højtvægtede principper, eksisterer en verden af konspirationsteorier, alternative fakta og fællesskaber baseret på en fælles fjende eller bare et fælles mål om at sprede så meget kaos som muligt.
Det er her, fænomener som toxic fandom florerer, og det er også her, den misogyne incel-bevægelse har set dagens lys, hvor mænd bebrejder kvinder for deres ikke-eksisterende sexliv. Det var her, den såkaldte Gamergate startede, en række sager om målrettet chikane mod kvinder inden for spilbranchen, bundet i en modvilje mod branchens feministiske og progressive bevægelser. Og det er her, alt-right-bevægelsens racistiske, antisemitiske anti-establishment-tanker får konstant gødning.
Her kan man få legitimeret sin vrede og få afløb for den. Man kan få blive en del af gruppen ved at afspejle den hadefulde retorik, de aggressive internetmobningsmetoder eller – som i Frederik og Zakarias tilfælde – den voldelige adfærd.
For det er netop fællesskaber, de to drenge higer efter. Og ligesom med tidligere tiders rebeller omsætter de det indre kaos til destruktive handlinger. Enten i den virkelige verden eller i den virtuelle med shitposts, doxxing, spamming eller hævnporno.
Usynlige trolde
Bemærkelsesværdigt nok er det ikke denne bagside af unges sociale medier-forbrug, vi normalt bliver konfronteret med. Her er det i stedet sociale medier og perfekthedskultur, der knyttes sammen, og siden ’Skam’ har alle nordiske ungdomsserier tematiseret ensomhed, usikkerhed eller den falske selviscenesættelse i en eller anden form. Altid med blikket rettet mod pigerne.
Sådan er det også i den amerikanske ’Eighth Grade’ fra sidste år. Her vender instruktør Bo Burnham linsen mod den usikre teenagepige Kayla (Elsie Fisher) hvis virkelige liv står i stærk kontrast til det selvbillede, hun promoverer på Snapchat, Instagram og Tumblr. På Youtube giver hun råd om at være selvsikker og populær, mens hun uden for teenageværelset er alt andet end det. Når hun er sur på sin far, forsvinder hun ind i en verden af memes og uendelig scrolling.
Motivet fra ’Danmarks sønner’ og ’Usynligt hjerte’ går igen her: Kayla i et nært close-up kun oplyst af det kunstige lys fra sin telefon, hvor hun ender på en af sine klassekammeraters perfekte Instragram-profil. Kayla efterligner hendes optræden. Usikre piger, der kigger på andre usikre piger.
Kayla er, ligesom Frederik og Zakaria, ensom og utilpasset. Men i de filmiske skildringer er der en verden til forskel på, hvordan piger og drenge bruger internettet til at søge bekræftelse. For Kayla er det en indforstået konkurrence om likes og opmærksomhed, hvor man skal skille sig ud på den rigtige måde, mens Frederik og Zakaria blot vil være en del af stammen. Hvor drengene handler og destruerer, tvivler, tænker og tier pigerne.
Men hvor en Instagram-tilstedeværelse per definition er synlig, er en anonym internettrold nem at overse. Måske er det derfor, vi ikke hører nær så meget til Reddits 230 millioner brugere eller 4chans 30 millioner, medmindre et terrorangreb kan spores tilbage til en særligt hadefuld tråd.
’Danmarks sønner’ og ’Usynligt hjerte’ giver os et glimt af, hvad den unge vrede mand bag tastaturet tænker. Forhåbentligt tegnes konturerne endnu tydeligere op i kommende film og serier.
‘Eighth Grade’ kan ses på Blockbuster. ‘Danmarks sønner’ og ‘Usynligt hjerte’ er begge biografaktuelle.
Læs også: ’Killing Eve’s højspændte finale begik en utilgivelig dødssynd