I ny Apple-serie lander russerne først på Månen – se traileren til ‘For All Mankind’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Én af de serier Apple teasede, da de lancerede deres kommende streamingtjeneste Apple TV+, var sci fi-serien ’For All Mankind’, som nu har fået sin første trailer. Den skitserer en ambitiøs historie, hvor månelandingen i 1959 skrives om med den konsekvens, at rumkapløbet mellem Sovjet og USA stadig kører på fuld blus.

I traileren ser vi en genkendelig scene: Tusindvis af amerikanere samlet i stuerne foran den lille tv-skærm, mens den første mand lander på månen. Men denne gang er det en sovjetisk astronaut, der tager det første lille skridt, og konsekvensen bliver et accelereret rumkapløb, som først handler om at komme i besiddelse af månens vandressourcer og siden om at nå i mål endnu længere ude i rummet.

Blandt de medvirkende er Joel Kinnaman (‘House of Cards’, ‘RoboCop’), Michael Harney (’Orange Is the New Black’) og Chris Agos, som spiller Buzz Aldrin. Serien er skabt af Ronald D. Moore, manuskriptforfatter bag blandt andet 90’er-generationen af ’Star Trek’ og ’Outlander’, og blandt instruktørerne er Allen Coulter, der har instrueret afsnit af ’The Sopranos’ og ’Boardwalk Empire’.

Serien får formentlig premiere i forbindelse med lanceringen af Apple TV+ til efteråret.

Læs også: De fem mest presserende spørgsmål forud for ’The Handmaid’s Tale’ sæson 3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af