Lena Headey indrømmer, hun ønskede en bedre slutning for Cersei

Lena Headey indrømmer, hun ønskede en bedre slutning for Cersei
Lena Headey som Cersei Lannister i 'Game of Thrones'.

For knapt en måned satte det sidste afsnit af ’Game of Thrones’ punktum for successerien – og gjorde det af med adskillige af seriens hovedkarakterer på vejen, hvilket naturligvis satte sindene i kog blandt såvel publikum som skuespillerne.

Cersei Lannister måtte allerede i det næstsidste afsnit lade livet, da hun, mens King’s Landing led under Daenerys’ flammehav, flygtede ned i kældergangene i The Red Keep, hvor hun døde i sin tvillingebror og elskede, Jamie Lannisters, arme, mens borgen styrtede sammen om ørerne på dem.

I et nyt interview med The Guardian indrømmer Lena Headey dog, at hun har et par »sure opstød« omkring nogle af karakterernes måde at forlade serieverdenen på: »Men jeg har ikke sat mig beruset ned med David og Dan (de to forfattere, red.) endnu«.

Til spørgsmålet om, hvad hun ville fortælle forfatterne i en ærlig fuldesnak, indrømmede hun: »Jeg ville sige, jeg ønskede en bedre død. Selvfølgelig drømmer du om din død. Du kunne dø på alle måder i den serie. Så jeg var på en måde skuffet«.

Tidligere har Lena Headey udtalt, at hun først og fremmest reagerede med blandede følelser, da hun læste om sin karakters slutscene: »Jeg ville have, hun skulle have et stort stykke eller kæmpe mod nogen«, lød det til Entertainment Weekly, hvor hun også fortalte, hun fandt en form for ro i afslutningen, efter hun fik talt den igennem med Nikolaj Coster-Waldau.

Læs også: Tv-seriens guldalder 20 år: Efter et dødvande af middelmådighed vejrer filmredaktøren morgenluft

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af