Lena Headey skal spille hovedrollen i amerikansk remake af TV 2-serien ’Rita’

Lena Headey skal spille hovedrollen i amerikansk remake af TV 2-serien ’Rita’
Foto: Alberto E. Rodriguez/Getty Images

Christians Torpe dramedy-serie ’Rita’ har fundet vej fra TV 2 til amerikanske Showtime, hvor et pilotafsnit er blevet søsat. I titelrollen som den noget ukonventionelle skolelærer og singlemor, der i den danske version spilles af Mille Dinesen, finder vi i den amerikanske version ingen selveste Cersei Lannister – eller Lena Headey, som ’Game of Thrones’-stjernen i virkeligheden hedder.

’Rita’ løb over de danske tv-skærme med fire sæsoner instrueret af Lars Kaalund og Jannik Johansen fra 2012 til 2017 til anseelig succes. De to sidste sæsoner blev medfinansieret af Netflix, og det blev dermed den første gang, streamingtjenesten skød penge i en dansk tv-serie, der efter den danske tv-premiere kunne streames via tjenesten i Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand – et sats, der lader til at have givet pote.

»Rita er en lækkert nedbrydende karakter, der vil få dig til at grine og græde, som hun konstant udfordrer hykleriet omkring hende,« udtaler Jana Winograde, underholdningsdirektør i Showtime Networks (via Deadline). »Det siger sig selv, at Lena Headey har en kraft, hvis essens er ideel til at påtage sig denne skønt dynamiske hovedrolle«.

Der forlyder endnu intet om, hvem der ellers kommer til at gøre Lena Headey selskab i klasselokalet.

Læs også: Lena Headey indrømmer, hun ønskede en bedre slutning for Cersei

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af