Meryl Streep og Jessica Chastain sætter fokus på Hollywoods kønsdiskrimination i ‘This Changes Everything’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dokumentarinstruktøren Tom Donahue har samlet en stjerneparade i sin roste dokumentar ‘This Changes Everything’, der dykker ned i mekanikkerne bag Hollywoods historiske mis- og underrepræsentation af kvinder på film.

Meryl Streep, Jessica Chastain, Natalie Portman, Reese Witherspoon og Cate Blanchett er blot nogle af de mange sværvægtere, der har sagt ja til at medvirke i den vigtige film.

Deres førstehåndsberetninger om underholdningsbranchens kønsdiskrimination er kernen i ‘This Changes Everything’, som allerede har turneret verden rundt på prestigefulde filmfestivaler i blandt andet Toronto og Chicago. Filmen giver et dybdegående indblik i de industrielle systemer, der fastholder skævvridningen af repræsentationen på lærredet.

Samtidig præsenterer filmen, med hjælp fra sine medvirkende, løsninger på problematikken og slår fast, at det er vigtigt for alle at have nogle at spejle sig i på film og tv. Der er ingen tvivl om, at sagen er vigtigere end nogensinde i den digitale tidsalder.

‘This Changes Everything’ får amerikansk premiere 22. juli. Forhåbentlig når filmen de danske streamingtjenester inden året er omme.

Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af