Netflix-komedieserien ‘GLOW’ er rykket til Las Vegas i tredje sæson – se traileren

Netflix’ herlige komedieserie ‘GLOW’ er tilbage, og det betyder et gensyn med det mangfoldige hold af kvindelige wrestlere og deres stuntshow i 80’ernes Los Angeles. Gennem to sæsoner har de kæmpet for showets overlevelse, men langt om længe ser det ud til, at deres held er vendt.

For GLOW er rykket til Las Vegas, og »business is booming«, som bagmanden Sam Sylvia (Marc Maron) konstaterer i sæsonens nye trailer. De gambler, spiser fine middage og overnatter ikke længere på lusede motelværelser. Alligevel lurer problemerne: Ruth aka Zoya the Destroya føler sig alene midt i succesen, Debbie aka Liberty Bell savner sin søn, og Bash gifter sig med Rhonda aka Britannica, selvom det ikke er hende, han i virkeligheden har følelser for.

Hele GLOW-holdet vender tilbage i tredje sæson og er klar til flere cunt-punches, vilde stunts og 80’er-fantastiske kostumer. Anden sæson af serien belønnede vi med fem stjerner.

’GlOW’ sæson 3 udkommer på Netflix 9. august.

Læs også: Øh ja, Chris Hemsworth er guddommeligt lækker: Men han er også en hel masse andet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold