‘The Hunger Games’-prequel er på vej – både som bog og film

‘The Hunger Games’-prequel er på vej – både som bog og film
Jennifer Lawrence som Katniss Everdeen.

Det er fire år siden, vi sagde farvel til Jennifer Lawrences Katniss Everdeen, der blev symbolet på oprøret i ‘The Hunger Games’ dystopiske fremtidsunivers, hvori udvalgte drenge og piger fra Panems 12 distrikter bliver tvunget til at kæmpe i en dødsarena i underholdningens – og undertrykkelsens – navn.

De fire film er baseret på Suzanne Collins tre romaner, der udkom mellem 2008 og 2010. Nu bekræfter forlaget Scholastic, at forfatteren er i gang med at skrive en prequel, der foregår 64 år, før Katniss vælger at træde i lillesøsterens sted for at deltage i dødsspillet – nærmere bestemt på ti årsjubilæet for indførelsen af den makabre tradition.

Romanen bliver foreløbigt kaldt ‘Untitled Panem Novel’, og udgivelsesdatoen er fastsat til den 19. maj 2020.

Kilder fortæller The Wrap, at distributionsselskabet Lionsgate, der stod bag de originale ‘The Hunger Games’-film, står klar til at udvikle en kommende filmatisering af romanen.

»Som det stolte hjem til ‘Hunger Games’-filmene, kan vi næsten ikke vente på, at Suzannes næste bog bliver udgivet. Vi har kommunikeret med hende gennem skriveprocessen og vi glæder os til fortsat at arbejde tæt sammen med hende på filmen«, udtaler Joe Drake, formand for Lionsgate Motion Picture Group.

‘The Hunger Games’-franchisen har indtjent Lionsgate knap tre millarder dollars, hvilket placerer film- og bogserien på en 20. plads over bedst indtjente franchises nogensinde.

Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold