Første fulde trailer til HBO’s stærkt imødesete superhelteserie ‘Watchmen’ er landet – og det ser hæsblæsende ud

Damon Lindelofs HBO-serie ‘Watchmen’ er blandt årets mest ventede – og den første fulde trailer slår fast, at vi har et superheltebrag i vente, som vi aldrig har set det før.

Serien udspiller sig i en alternativ virkelighed, hvor superhelte er blevet stemplet som fredløse. Ifølge HBO’s synopsis omfavner dramaserien både nostalgien ved den oprindelige, banebrydende tegneserie af samme navn, mens den også bryder ny grund.

Der er da også al mulig grund til at have høje forventninger til Lindelofs fortolkning af den ikoniske tegneserie, som også blev filmatiseres af Zack Snyder i 2009. Med serier som fænomenale ‘The Leftovers’ og ‘Lost’ har Lindelof markeret sig som en af de skarpeste manuskriptbegavelser lige nu.

På rollelisten finder man blandt andre Oscar-vinderen Regina King (‘If Beale Street Could Talk’), Oscar-vinderen Jeremy Irons (‘Løvernes konge’), Don Johnson (‘Miami Vice’), Oscar-vinderen Louis Gossett Jr. (‘An Officer and a Gentleman’) og talentet Yahya Abdul-Mateen II (‘The Get Down’).

‘Watchmen’ får premiere på HBO Nordic til oktober.

Læs også: Marvel deler sine fremtidsplaner: Mahershala Ali som ‘Blade’ og Natalie Portman som Thor – og meget mere

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold