George R.R. Martin langer ud efter fan-galskab i kølvandet på ‘Game of Thrones’-finale

George R.R. Martin langer ud efter fan-galskab i kølvandet på ‘Game of Thrones’-finale

George R.R. Martin er som bekendt manden, der har skrevet forlægget, som ‘Game of Thrones’ er baseret på, om end hans bogserie blev overhalet af HBO-serien allerede ved sæson 6.

Han har tidligere skrevet på sin blog, at den slutning, han planlægger i de to sidste bøger på i alt cirka 3000 sider, vil være anderledes end seriens (på et eller andet niveau  – mange af grundtrækkene kan sagtens vise sig at være ens), men hvad han selv mener om den omstridte ‘Game of Thrones’-finale, har han endnu ikke deklareret.

Én ting er dog sikkert: Han sympatiserer ikke med det overvældende had, der blev showrunnerne Weis og Beniof til del.

»Internettet er giftigt på en måde, som tidligere fanzine- og fankultur – tegneseriefans, science fiction-fans – i de dage ikke var«, sagde han i Leonard Maltins filmpodcast forleden.

»Der var uenighed. Der var kampe, men ingenting som den galskab, som man ser på internettet«, fortsætter han.

George R.R. Martin refererer formentligt blandt andet til, hvordan 1,5 millioner mennesker tilsluttede sig en online-underskriftindsamling, der krævede, at HBO lavede sidste sæson om. I det hele taget var kritikken fra mange fans hård ved måden, begivenhederne i Westeros forløb på de afsluttende etaper.

Martin er selv med til at producere den kommende ‘Game of Thrones’-spinoff, hvis optagelser allerede er gået i gang.

Læs også: Når du er færdig med at tilsvine slutningen på ‘Game of Thrones’, så tænk lidt over det store billede

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af