Orlando Bloom erklærer sig for gammel til at spille Legolas igen

Orlando Bloom erklærer sig for gammel til at spille Legolas igen
Orlando Bloom som Legolas i 'Ringenes herre'.

Orlando Bloom fik sit gennembrud som Legolas i ‘Ringenes herre’-trilogien og gentog rollen i Peter Jacksons ‘Hobbitten’-film. Nu får J.R.R. Tolkiens univers en ny overhaling i Amazons milliarddyre kommende serie, som vi endnu ikke ved så forfærdeligt meget om, ud over at den foregår under The Second Age, før tiden i filmtrilogien.

Amazon har dog antydet, at vi kan komme til at få et gensyn med velkendte karakterer, men det bliver ikke Bloom, der inkarnerer rollen som den bueskyttebemestrende elver, hvis figuren skulle få et comeback.

»Jeg føler, jeg har gjort det hele. Jeg kan godt lide at se mig selv som aldersløs, men jeg ved ikke, hvor jeg ville passe ind«, sagde han under tv-konferencen TCA i USA, hvor han anbefalede, at Amazon i stedet formentlig bør hyre »en 19 år gammel knægt«.

Orlando Bloom var til stede ved pressekonferencen, ikke på grund af ‘Ringenes herre’, men en anden stort anlagt fantasy-serie fra streamingtjenesten, nemlig Carnival Row, hvor han har en af hovedrollerne over for Cara Delevingne. Den får premiere 30. august.

Læs også: Se teaseren til ‘Carnival Row’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af