Bella Thorne debuterer som instruktør på Pornhub – se den absurde trailer til BDSM-filmen ‘Her and Him’

Bella Thorne debuterer som instruktør på Pornhub – se den absurde trailer til BDSM-filmen ‘Her and Him’
Bella Thorne.
Foto: Alberto E. Rodriguez/Getty Images

Skuespiller og tidligere Disney Channel-darling Bella Thorne har bevæget sig bag kameraet for at gøre sin debut som instruktør. Debuten sker med en såkaldt “voksenfilm” til Pornhubs ’Visionaries Directors’-serie med titlen ’Her and Him’, der ifølge IndieWire beskrives som »et overjordisk ’Romeo og Julie’-tematisk eventyr, hvor to elskende kæmper mellem dominans og underkastelse«.

Filmen tager udgangspunkt i øjeblikket, hvor en ung fyr (spillet af Small Hands) opdager, at hans kæreste (spillet af Abella Danger) på sin telefon har undersøgt, hvordan man slår sin kæreste ihjel – og slipper af sted med det. Således udvikler deres forhold sig ud i ukontrolleret vildskab og en kamp om dominansen, hvilket projektets vilde trailer giver en lille forsmag på. Traileren kan ses via Pornhubs Youtube-profil lige her.

Oprindeligt var det Bella Thornes intention at lave en »jule-horrorfilm«, men hun endte i stedet med at lave »en meget smuk, overjordisk neonagtig vision«, som hun forklarer i en ny promotionvideo.

»Optagelsesprocessen var meget interessant, fordi vi havde ægte levende fucking på settet, hvilket jeg aldrig har optaget før«, udtaler Thorne via IndieWire.

’Her and Him’ får premiere på Oldenburg Film Festival i Tyskland den 11.-15. september, hvorpå filmen lander på Pornhub.

Læs også: Bella Thorne poster selv nøgenbilleder efter at være blevet truet af en hacker

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold