Disney brygger på en opfølger til den seneste ’Abernes planet’-trilogi

Disney brygger på en opfølger til den seneste ’Abernes planet’-trilogi

Aberne melder klar til kamp på ny. Disney har nemlig (ifølge Variety) offentliggjort, at en opfølger til ’Abernes planet’-trilogien fra 2011-2017, der udfoldede universet fra den oprindelige ’Abernes planet’-film fra 1968 (baseret på en sci-fi-roman af samme navn fra 1963), er undervejs.

Den nye film kommer således til at bygge videre på trilogien bestående af ’Abernes planet: Oprindelsen’ (2011), ’Abernes planet: Revolutionen’ (2014) og ’Abernes planet: Opgøret’ (2017). Finalefilmen var trods positive anmeldelser, der i særdeleshed roste Andy Serkis’ primat-fortolkning, ingen storsællert, men det afholder ikke Disney fra at satse på en fortsættelse.

Der forlyder endnu intet nyt om, om der vil være gengangere i castet, eller om Matt Reeves vender retur til instruktørstolen. Foreløbig er Reeves optaget af den kommende Batman-film, der går i produktion i 2020 med planlagt premiere i 2021 med Robert Pattinson i titelrollen.

Læs også: Et alt for tidligt kig i krystalkuglen: Er en af disse 10 film den kommende Oscar-vinder?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af