Ewan McGregor vender tilbage som Obi-Wan Kenobi i ny ’Star Wars’-serie

Ewan McGregor vender tilbage som Obi-Wan Kenobi i ny ’Star Wars’-serie
Ewan McGregor som Obi-Wan Kenobi i 'Star Wars: Revenge of the Sith'.

Rygterne har længe floreret om en stand-alone-film i ’Star Wars’-universet med Obi-Wan Kenobi. Det er dog lige så stille løbet ud i sandet efter den lunkne modtagelse af sidste års Han Solo-spinoff, ’Solo’. Men nu kan fans af rumoperaren glæde sig over, at Ewan McGregor højst sandsynligt vender tilbage i den ikoniske rolle i en ny tv-serie på den kommende streamingtjeneste Disney+. Det skriver Variety, mens Deadline har fået bekræftelse fra både Disney og skuespilleren selv.

’Star Wars’-fansiden Star Wars News Net kunne tidligere på året meddele, at der gik rygter om en miniserie på op til seks afsnit, men ellers er der ikke yderligere oplysninger om serien. Obi-Wan-serien vil blive den tredje ’Star Wars’-serie på den nye streamingtjeneste. Den første bliver ’The Mandalorian’, som får premiere sammen med streamingtjenestens lancering til efteråret. Den anden serie, der er på tegnebrættet, omhandler Diego Lunas karakter fra ’Rouge One’.

Ewan McGregor har tidligere spillet Obi-Wan i de tre prequels ’The Phantom Menace’, ’Attack of the Clones’ og ’Revenge of the Sith’. Disney+ er sat til at gå i luften i USA 12. november. Der er ingen dato på, hvornår vi får tjenesten at se i Danmark.

Læs også: Netflix skriver millionkontrakt med ’Game of Thrones’-duo

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold