»Han skal holde sin kæft«: Hele Bruce Lee-kontroversen i ’Once Upon a Time in Hollywood’, forklaret

»Han skal holde sin kæft«: Hele Bruce Lee-kontroversen i ’Once Upon a Time in Hollywood’, forklaret
Selvom Quentin Tarantino i ’Once Upon a Time in Hollywood’ tager sig markante kontrafaktiske friheder, er det scenen, hvor Bruce Lee udfordrer den fiktive stuntmand Cliff Booth, der har fået bølgerne til at gå højst. Men hvad er problemet, hvad har instruktøren svaret, og hvad mener Brad Pitt?

Hvad sker der i scenen?

En storskrydende Bruce Lee med udførlig fingergestik påstår bag kulisserne på et filmset, at de dødelige våben, han har indregistreret sine hænder som, ville kunne besejre selveste Cassius Clay (senere kendt som Muhammad Ali). Den påstand har Brad Pitts muligvis lige så kæphøje stuntmand Cliff Booth ikke meget til overs for, da han bemærker, at han ikke ville være andet end en plet i boksemesterens underbukser. Bruce Lee vil ikke finde sig i at blive ydmyget over for sine venner, der kigger på, og han udfordrer ham til duel.

Efter Lee i første runde af ’venskabskampen’ sparker Booth i gulvet, går der ikke længe, før kampen vendes på hovedet, og Lee ender som kropsaftryk i siden på en bil. Slåskampen stoppes dog før tredje og afgørende runde, og Booth bliver bedt om at forlade settet.

Booth tager scenen igennem tykt pis på Bruce Lee, der mest bliver brugt til komisk effekt.

Hvem er sure på hvem?

I spidsen for kritikken står Shannon Lee, martial arts-stjernens datter, der mener, at portrættet er latterliggørende og sårende. Hun kunne ikke genkende sin far i filmen. Kort efter premieren udtalte hun til The Wrap:

»Han fremstår som et arrogant røvhul, der var fuld af varm luft. Og ikke som en, der måtte kæmpe tre gange så hårdt, som nogen af de folk gjorde, for at opnå, hvad der naturligt blev givet til andre«.

»Det var meget ubehageligt at sidde i biografen og lytte til folk grine af min far«, fortsatte hun.

»Jeg kan forstå alle begrundelserne bag, hvad der skildres i filmen. Jeg forstår, at de to karakterer er antihelte, og det er en slags vredesfantasi af, hvad der kunne ske… og de portrætterer en tidsperiode, der helt klart havde en masse racisme og eksklusion«, siger hun. »(…) Men de behøvede ikke behandle ham på den måde, som hvide Hollywood gjorde, da han var i live«.

Kampen mellem Bruce Lee (Mike Moh) og Cliff Booth (Brad Pitt) i Once Upon a Time in Hollywood.

Hendes kritik blev bakket op af Matthew Polly, forfatteren til biografien ’Bruce Lee: A Life’. For mens Bruce Lees attitude i scenen havde sine ligheder med virkeligheden, var skildringen også ifølge Polly ude af proportioner:

»Bruce Lee var ofte en cocky, struttende blærerøv, men Tarantino tog de træk og overdrev dem til det punkt, hvor det bliver en ‘SNL’-karikatur«, udtalte han til The Wrap.

Senest har også Bruce Lees ven og medspiller i ’Leg med døden’, den forhenværende basketballstjerne Kareem Abdul-Jabbar, bakket op. I The Hollywood Reporter skriver han:

»Selvfølgelig har Tarantino ret som kunstner til at lave lige det portræt af Bruce, som han vil. (…) Men at gøre det på sådan en sjusket og til dels racistisk måde er en fiasko som både kunstner og menneske… Det er det, som er så skuffende ved Bruce Lee-scenerne, ikke deres faktuelle indhold, men den manglende grad af kulturel forståelse«.

Tarantino replicerede sådan her:

»Bruce Lee var en ret arrogant fyr. Hele måden han talte på. Det var ikke bare noget, jeg fandt på. Jeg har hørt ham sige den slags ting (…) Hvis folk siger, ’Han kunne aldrig finde på at sige, at han kunne banke Muhammad Ali’, tja, det gjorde han altså. Ikke bare sagde han det, men hans kone Linda Lee nævner det også i den første biografi, jeg nogensinde læste«.

Linda Lee har imidlertidpillet denne reference fra hinanden. Det er nemlig ikke noget,hun eller Bruce Lee selv har udtalt, men en kritikers tankespind: »Dem, der har set (Bruce) Lee, ville spille penge på, at Lee kunne slå Cassius Clay (Muhammad Ali (red.)) sanseløs«, hedder det i bogen.

Ifølge Tarantino skal det hele dog ikke tages så bogstaveligt. Ved en pressekonference i Moskva sagde han:

»Hvem ville vinde i en slåskamp: Bruce Lee eller Dracula? Det er det samme spørgsmål. Det er fiktive karakterer. Hvis jeg siger, Cliff kan banke Bruce Lee, så er han jo en fiktiv karakter, derfor ville han kunne banke Bruce Lee«.

Og så bad Sharon Lee ham holde kæft

Da Variety efter Tarantinos svar spurgte hende, hvordan Tarantino kunne gyde olie på vandene, udtalte hun følgende:

»Han skal holde sin kæft. Det ville være skønt. Enten det, eller også skulle han undskylde, eller i det mindste sige: ’Jeg ved ikke rigtig, hvordan Bruce Lee var. Jeg skrev det bare til min film. Men det skal altså ikke ses som et billede på, hvordan han virkelig var’«. 

Bruce Lee-skuespilleren bakker dog Tarantino op

Selvom Shannon Lee kun havde ros til overs for skuespilleren Mike Moh, der portrætterer Bruce Lee i ’Once Upon a Time in Hollywood’, havde han selv sine tvivl om at tage imod rollen.

Han forsvarede Tarantino over for mediet Birth.Movies.Death: »I mit hoved var Bruce nærmest en gud. En superhelt. Og jeg tror, at det er sådan, de fleste har set ham. Men for det første er det her en Tarantino-film. Han gør ikke tingene, som man forventer dem. Du skal forvente det uventede. Og for det andet så ved jeg, at Tarantino elsker og respekterer Bruce Lee«.

Brad Pitt og Quentin Tarantino under Cannes-festivalen. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images))

Men hvordan har Brad Pitt det med scenen?

Ikke alle på filmholdet delte Tarantinos evne til at adskille fiktionen fra virkeligheden.

Bruce Lee var nemlig et forbillede for mange involverede. Så at han skulle tabe slåskampen til den hvide veteran Cliff Booth, vækkede bekymring allerede under indspilningerne. Robert Alonzo, der koreograferede slåskampen og trænede Mike Moh og Brad Pitt, har udtalt til The Huffington Post, at han ikke havde det godt med scenens udfald:

»Jeg ved, at Brad havde givet udtryk for sin bekymring, og vi havde alle sammen lignende bekymringer omkring, at Bruce tabte (…). Jeg havde svært ved at koreografere en slåskamp, hvor han tabte. Alle medvirkende var sådan: ’Hvordan kommer det her til at foregå?’. Brad var totalt imod det. Han sagde ’Det er jo Bruce Lee, mand!«

Oprindeligt skulle slåskampen, der i filmen bliver afbrudt undervejs, efter sigende være fortsat til tredje runde. Her skulle Lee tabe, men på grund af et ufint kneb fra Cliff. Men på grund af indvendingerne fra Brad Pitt og andre valgte Tarantino at stoppe kampen på uafgjort.

Hvad er undertonerne i scenen ifølge kritikerne?

Som flere artikler har peget på, er problemet, at Tarantinos Bruce Lee virker som én, der prøver lidt for hårdt. Men en mand med asiatisk baggrund mødte megen modstand i Hollywood i 1960’erne. Bruce Lee var én af de få asiater, der fik sparket døren ind i Hollywood, men han måtte også søge tilbage til Hong Kong, da han mødte for mange lukkede døre i et Los Angeles, hvor man rask væk hyrede hvide skuespillere til at spille asiatiske roller.

Over for Pitts coolness har skildringen af Bruce Lee ifølge kritikerne en ærgerlig racistisk bismag af lynkineser – en fortune cookie-fremstilling, som den amerikanske filmforsker Nancy Wang Yuen har udtrykt det på Twitter i forbindelse med sagen.

Og andre personer fra virkeligheden skildres anderledes glorificeret i filmen – som Steve McQueen, der er en rendyrket ’king of cool’.

Bruce Lee i filmen ‘Game of Death’/’Leg med døden’

Men skal vi virkelig tage scenen for pålydende?

Alle ved, at Tarantino er kæmpe fan af Bruce Lee, som han har hyldet igen og igen i sine film – tænk bare på Uma Thurmans gule dragt i ’Kill-Bill’-trilogien, der refererer til Lees kostume i ’Leg med Døden’.

Og til hans forsvar er det værd at overveje, hvad det betyder for fremstillingen, at scenen er fortalt gennem Cliff Booths øjne i et flashback. Cliff reparerer Rick Daltons antenne og tænker tilbage på slåskampen med Lee som dagen, hvor det gik galt for ham.

Der sås desuden det frø, at den sympatiske, men hårdføre Booth muligvis er sluppet afsted med at myrde sin egen kone. Man kan sagtens tolke det sådan, at Cliffs syn på begivenhedernes gang er farvet af følelser og erindring og måske ikke skal tages så alvorligt.

Det ændrer dog ikke på, at sympatien i scenen helt og holdent er på Cliffs side – og at han er vores helt i historien, der i sidste ende får bugt med skurkene, mens vi efterlades med et indtryk af Bruce Lee som en kålhøgen blærerøv uden så meget at have det i.

Læs også: Kritikken af Margot Robbies rolle i ‘Once Upon a Time in Hollywood’ er helt misforstået – heldigvis!

Læs også: Hvem er hvem i ‘Once Upon a Time in Hollywood’? En guide til filmens virkelige personer

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold