Her er filmene, du skal streame i august – fra Jordan Peele til Stephen King-gys

Der er spritnye filmpremierer på streamingtjenesterne denne måned, men også flere store biografoplevelser finder nu vej til sofaen.
Her er filmene, du skal streame i august – fra Jordan Peele til Stephen King-gys
'Us'
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Us’

Jordan Peeles hyldede opfølger til ‘Get Out’ rammer nu streamingjorden, og vi kan godt anbefale, at man tjekker den ud, hvis man glippede den i biografen. Filmen følger en sort middelklassefamilie, der tager til deres feriehus ved stranden, hvor deres hus pludselig bliver invaderet af fire mennesker, der ligner dem til forveksling. En opfindsom, stemningsfuld, humoristisk og genuint creepy gyser. Vi smed fem stjerner efter den tidligere på året.

Kan ses på Blockbuster fra 29. august

 

‘American Factory’

’American Factory’

Vi gav fem stjerner til denne både tankevækkende og underholdende dokumentar, da den blev vist på CPH:DOX i foråret, og nu stryger den så direkte på Netflix, som har sat tænderne i historien om kulturmødet, der opstår, da en kinesisk fabriksejer overtager en bilfabrik i Ohio – og ikke just er imponeret over sine amerikanske arbejdere…

Kan ses på Netflix fra 21. august

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Family’

Netflix står i det hele taget stærkt på dokumentarfronten, og dette er en anden lovende titel fra virkeligheden. ’The Family’ udforsker en hemmelighedsomgærdet religiøs organisation med stor indflydelse på amerikansk politik – inklusive den »mest magtfulde mand i Washington, du aldrig har hørt om«, som det bliver sagt i traileren.

Kan ses på Netflix fra 9. august

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Sorry to Bother You’

Vi har ved adskillige lejligheder sat spot på ‘Sorry to Bother You’, men i anledning af Netflix-premieren giver vi gerne endnu et shoutout til til Boots Rileys vilde, anarkistiske fremtidssatire, hvor Lakeith Stanfields mismodige telefonsælger bliver en kæmpesucces, efter han begynder at bruge sin hvide stemme. En af de seneste års mest originale amerikanske indie-film. Læs vores anmeldelse her.

Kan ses på Netflix fra 1. august

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Pet Sematary’

Endnu en gyser, der efter et biografliv nu kommer til hjemmebiografen. Filmatiseringen af Stephen Kings gyserroman fra 1983 handler om et ægtepar, der flytter ind i et hyggeligt hus på landet med deres to børn og katten Church. De rammes af en tragedie, der sættes i et ekstra uhyggeligt skær af den nærliggende kirkegård med overnaturlige kræfter. Vores anmelder kvitterede med fem stjerner for en »skiftevis følsom, forfærdende og vittig« film med »vaskeægte emotionel slagkraft«.

Kan ses på Blockbuster fra 19. august

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Dogman’

Der er sikkert mange, der missede Matteo Garrones forrygende testestoron-prøve ’Dogman’ i biograferne, men nu har man chancen for at indhente det forsømte. Instruktøren, der slog igennem med gangsterdramaet ’Gomorrah’ i 2008, har skåret en medrivende, hårdtslående fabel om en vag, medløbende hundefrisør, der kommer i ledtog og siden karambollage med landsbyens psykopat Simone. Vi kvitterede med fem velfortjente stjerner ved biografpremieren.

Kan ses på Blockbuster fra 5. august

Læs også: De 20 bedste film på Netflix

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af