Se Julie Zangenberg som gamer i traileren til ny serie fra manden bag ’Hedensted High’

På trods af en hård kritisk medfart er instruktøren bag ’Hedensted High’, Morten Urup, tilbage med oprejst pande – denne gang med ’GG Horsens’ der er en komedieserie om E-sport.

»Det handler om, at vi skal blive det bedste CS-hold i Danmark«, lyder det fra en optimistisk Jonas Schmidt som coach i traileren. Serien byder på fortællingen om Julie Zangenberg som kvindelig gamer, der i selskab med et hold af andre østjyske underdogs prøver at vinde mesterskaberne i Counter-Strike.

Projektet er sat i søen af TV 2 Østjylland, TV Syd, Horsens Kommune og chipsfabrikanten Kims. Urup har fået 800.000 fra den kommunale kasse til at få de 11-30-årige til at tænde for tv’et.

Vejen til succes er muligvis kun en horsensiansk ’Dodgeball’-fortælling væk. Også Sofie Stougaard (’Langt fra Las Vegas’), Niels Olsen, Lars Bom, Andreas Bo, Christian Fuhlendorff og Carsten Bang er på rollelisten.

Vores anmelder kaldte ‘Hedensted High’ for »happy slapping af den danske seriesjæl« og kvitterede med en enkelt stjerne.

’GG Horsens’ kommer til at kunne ses på ovenstående tv-kanaler og på Youtube.

Læs også: Den storslåede trailer til Fenar Ahmads ‘Valhalla’ er landet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold