Vanvittigt Bollywood-klip har fået to millioner mennesker til at tabe kæben af grin

Vanvittigt Bollywood-klip har fået to millioner mennesker til at tabe kæben af grin

I løbet af et par dage er et mærkeligt klip fra en indisk actionfilm pludselig blevet set af over to millioner mennesker på Twitter. Sekvensen, som stammer fra ’Baahubali 2: The Conclusion’, er så fjollet, at det nemt kan stille sulten efter gøglerkamp, indtil Anders And og Rip, Rap & Rup igen smider ismissiler afsted i Disneys Juleshow.

Selvom Bollywood-blockbusteren er en af de mest populære film i Indien nogensinde, har den altså først nu, med to års forsinkelse, gjort indtryk på den vestlige befolkning. Actionbraget er efterfølgeren til ’Baahubali: The Beginning’ og slog alle rekorder for indtjening i hjemlandet, da den på kun seks dage solgte for otte milliarder rupees, svarende til over 750 millioner kroner.

Og nu er folk i vesten altså også klar til den pomp og pragt, Bollywood er berømt for. Hvad kan man ønske sig mere end en række brynjeklædte riddere, der velkoreograferet tager hinandens hænder, inden de katapulterer fra en palme, ruller sig sammen til en menneskebold og kampklart indtager fjendens borg? Alt sammen til gammeldags indisk eventyrmusik selvfølgelig.

Som europæer må man nøjes med at vente på at Netflix’ spinoff af filmserien ’Baahubali: Before the Beginning’ udkommer. Andre steder i verden er begge de originale film streaming-tilgængelige, så måske vi er heldige, at de også snart rammer Danmark.

Læs også: Indiens svar på Ringenes Herre er måske det vildeste, jeg har set på et biograflærred

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold