Fenar Ahmad er lige begyndt at tage kørekort.
Det der med biler har ellers aldrig interesseret ham. Da han voksede op på Holmbladsgade på Amager, var det alfa omega at være selvkørende, og mange af hans jævnaldrende arbejdede 60 timer om ugen og måtte bo hjemme hos deres mor for at få råd til deres første fire hjul. Fenar syntes, det var åndssvagt. Man kunne nemt komme rundt på andre måder i København, og han tog en nærmest eksistentiel beslutning: »Jeg er ham, der cykler«.
»Jeg har ikke siddet med min far og lært det på den måde, så jeg er helt på bar bund«, griner han, da vi kører fra hans lejlighed i indre by og ud mod Dyrehaven – med mig bag rattet.
Jeg erindrer min egen angstens sved ved at tage kørekort og spørger, hvordan det er for ham – som 38-årig etableret filminstruktør og far – at sidde helt blank på skolebænken i selskab med 17-årige gymnasieelever.
»En af mine styrker er, at jeg godt kan lide det, jeg ikke ved, hvad er«, svarer han.
»Ellers kan man heller ikke starte et nyt filmprojekt. Hvis man er ængstelig, ender man med at gentage sig selv. Jeg vidste ikke, hvordan man lavede en eventyrfilm, eller hvordan man brugte special effects. Jeg synes, det er sjovt at være dårlig til noget og så blive god til det. Og jeg har lært den der japanske tilgang med at nyde vejen dertil«.
Anledningen til vores roadtrip er, at Fenar Ahmad også er i fuld gang med prøven til det helt store kørekort. Efter den lovende debut med hiphopfortællingen ’Ækte vare’ og det store gennembrud med actionmilepælen ’Underverden’ har instruktøren nemlig kastet sig ud på gyngende grund. Væk fra blokken og samtiden – hen mod en ambitiøs fantasyfilm baseret på et elsket forlæg om intet mindre end de nordiske guder.
»Jeg kunne mærke, at jeg skulle finde på noget andet efter ’Underverden’. Jeg kunne ikke gentage mig selv. Når jeg går 100 procent ind i noget, som jeg gjorde med ’Underverden’, så bør jeg også have afsøgt det. Og så er det om at bevæge sig et nyt sted hen«, siger han.
Vil lave noget, der samler
’Valhalla’, der får dansk premiere 10. oktober, er en nyfortolkning af Peter Madsens tegneserier om mødet mellem menneskene og guderne i den nordiske mytologi – ikke mindst kendt gennem Madsens egen tegnefilmklassiker fra 1986 om menneskebørnene Røskva og Tjalfe, der bliver taget med som trælle til Valhalla af tordenguden Thor og får selskab af den udstødte Quark, der giver anledning til et farefuldt besøg hos jætterne i Udgård.
Fenar Ahmads version, som han ligesom med ’Underverden’ har skrevet sammen med Adam August, deler tegnefilmens udgangspunkt, men er også en fri fortolkning, der trækker fortællingen i en mere storladen, episk retning. Valhalla er i fare, den frygtindgydende Fenrisulv er løs, og Røskva og Tjalfe må hjælpe Thor (Roland Møller), Loke (Dulfi Al-Jabouri) og de andre guder med at redde verden fra Ragnarok.
Peter Madsens tegneserier var det første stykke danske kultur, Fenar blev optaget af, efter han som femårig kom til landet som flygtning, og de inspirerede ham til selv at begynde at tegne. Men det var helt tilfældigt, da han under arbejdet med ’Underverden’ skulle bytte en gave i en bogbutik, at det nordiske mytologiunivers materialiserede sig som filmidé.
»Jeg fik øje på ’Valhalla’ i et flot bind på hylden, og jeg købte det bare for at have det grineren med det derhjemme. Og så kunne jeg bare hurtigt se, at der lå et forstudie til, hvordan man kunne bygge det som film. Jeg genså bagefter tegnefilmen med min 10-årige datter og kiggede på hende og så, hvad hun var optaget af. Og så overvejede jeg, hvordan man kunne bringe det her univers op mod nutiden«.
Fenar Ahmads guderige er mere mørkt og alvorligt end i den elskede tegnefilm, der dyrkede de opfindsomme visuelle gimmicks og Quark-figuren som comic relief. Quark er også med i ’Valhalla’ anno 2019 – spillet af musikproduceren Reza i sin debutrolle – men tonen er generelt mere højstemt i forlængelse af episke eventyr som ’Ringenes herre’ og de nyeste Harry Potter-film.
»Familiefilmen har et dårligt ry, og det vil jeg gøre noget ved. Det er mit bud på en familiefilm anno 2019. I dag spiller børnene ’Fortnite’, de følger blogs og går op i sneakers. De er engagerede i klimaet. Det var jeg ikke i den alder. Vi lever i en mere alvorlig tid, jorden brænder, og der er ingen sikre løsninger. Jeg tror, at børnene har brug for den alvor«, siger Fenar Ahmad.
Han kunne godt have lavet endnu en hårdkogt gangsterfilm, og faktisk simrer der en skitse til ’Underverden 2’ et sted i hans baghoved. Måske bliver skitsen til film en dag – men lige nu er instruktøren et helt andet sted.
»Med ’Valhalla’ prøver jeg at lave en film til Danmark. Da jeg startede med at lave film og bevægede mig i miljøet omkring filmskolerne, handlede det om at lave noget, ingen kunne forstå. Nu er jeg nået til et sted, hvor jeg gerne vil lave noget, der samler. For eksempel er ’Valhalla’ ikke en typisk festivalfilm, og det er ikke et mål for mig at komme på en festival, for så havde jeg lavet en hård film med lange indstillinger om en flygtning gennem Europa. Det er derimod et mål for mig at have et publikum og fortælle en historie, der vedrører mange«, siger han.
»Og der kan vi også godt gå hen og blive lidt politiske. Når jeg ser den yderste højrefløj sige hadefulde ting i fjernsynet under valget og ser andre politiske bevægelser i Europa, tænker jeg: Hvad kan jeg gøre for at bidrage til en anden energi?«.
Odins øje talte
Sidst jeg interviewede Fenar Ahmad for halvandet år siden, var der utvivlsomt en anden energi i luften. ’Underverden’ var næsten blevet forbigået ved filmbranchens årlige prisuddeling, Robert-prisen, og Fenar havde været igennem flere psykologiske faser: Skuffelse, vrede og en følelse af afvisning – men derefter også en erkendelse af, at han måtte løsrive sig fra den ydre anerkendelse.
Siden har han skullet omsætte erkendelsen til praksis, og da vi traver igennem den gamle dyrehaves veldresserede grusstier på en flot august-dag, virker han da heller ikke så hvileløs som tidligere. Der er en nyfunden ro i hans bevægelser og talestrøm. Hvilket måske også hænger sammen med, at han har fundet et velvirkende middel til at tøjle sit hektiske sind, en lille flaske CBD-olie, som er lavet af den del af hampplanten, der gør én rolig og koncentreret, mens man har fjernet den del af planten, der gør én skæv og sløv.
»Så tager jeg et par dråber et par gange om dagen«, siger han, mens han ryster flasken let og dupper et par dråber på tungen. »Jeg vil varmt anbefale det til alle, der føler, at de har uro i kroppen og sindet en gang imellem«.
Det er dog ikke kun de mirakuløse olier, der har gjort tricket. I arbejdet med ’Valhalla’ har han omfavnet livets mere spirituelle sider. Mens størstedelen af de store danske film bliver optaget i Østeuropa, har Fenar holdt alle ’Valhalla’-indspilningerne på nordisk grund: Fra de gamle danske skovområder ved Kirke Saaby til de islandske vulkaner og norske fjelde. Mens ’Ækte vare’ og ’Underverden’ var udpræget urbane film, er ’Valhalla’ Fenars ridt ud i den vilde natur.
»Efter ’Underverden’ var jeg så fed up med den der energi, mørket og gangsterne, og jeg havde en stor trang til at komme ud i naturen. ’Valhalla’ er lavet 100 procent i naturen«, som han siger.
Det startede med en nærmest magisk oplevelse, da instruktøren og et par få andre var ankommet til location på Island fire timer uden for Reykjavik. Klokken to om natten vågner Fenar af nogle puslende lyde udenfor.
»Jeg åbner vinduet og kan se et grønt skær. Jeg vækker min kæreste og siger, ’der er nordlys, der er nordlys’, men hun er træt, går ud på toilettet, skæver ud af vinduet og går ind og lægger sig igen. Jeg skriver til Kasper Tuxen (filmens fotograf, red.), men han svarer ikke, så jeg går ud helt alene, og der er en fuldmåne, der ligesom kigger på mig, og der er nordlys over hele himlen. Jeg har aldrig oplevet noget så magisk, lyset danser. Jeg følte, at naturen havde budt os velkommen. At det var Odins øje, der sagde: ’Velkommen til, nu skal vi gøre det her’«.
I Island fik holdet tilladelse til at filme i dalområdet Thorsmörk, der er så helligt, at ikke engang Christopher Nolan fik lov til at optage der med ’Interstellar’. Mange islændingene følte, at ’Valhalla’ var et vigtigt projekt for dem, fordi det handlede om de nordiske guder.
»Vi fik tilladelsen, fordi det var en scene med Thor, som dalen er opkaldt efter. Og da vi fik tilladelsen, kunne jeg også mærke, at der skete noget. Det kan lyde flyvsk, men jeg føler, jeg har lavet en spirituel film om de nordiske guder, og jeg føler, at der har været en slags ånd med os«.
Er du religiøs?
»Jeg tror på energi. Ikke på én gud med et skæg, der kigger ned og dikterer det hele. Men jeg tror, der er en energi i verden, og at det, jeg sætter ud i verden, kommer tilbage til mig. På den måde er jeg meget spirituel, og det var også én af grundene til, at jeg insisterede på at optage i Norden i stedet for at optage en film om de nordiske guder i Ungarn. Jeg tror oprigtigt på, at der vil være en universel kraft omkring projektet, hvis jeg har valgt et projekt, der er godt for mig og omverdenen«.
Smalltalker guder?
Optagelserne til ’Valhalla’ var dog langt fra én stor åndsladet rejse. I Sverige blev holdet nærmest ædt op af myg, og efter de mange ugers optagelser i bjergene var instruktørens fødder slidt op af sår og vabler. Selv hans baller var opløst af sveddannede sår.
Efter de to første dage blev Fenar Ahmad ramt af en større tvivl, end han tidligere har prøvet på filmoptagelser. Holdet stod på sommerens varmeste dag i Kirke Saaby og havde indspillet de første scener.
»Og der mærkede jeg frygten for at fejle«, erkender han.
For hvordan taler guderne dansk, så det lyder troværdigt? Så det ikke bliver for hverdagsligt, men heller ikke for stift?
»Roland, Dulfi og jeg havde vores rejse, fordi vi i starten skulle finde ud af, hvordan guder snakker. Det kunne være helt små ting, som skal man bruge ordet ’trælle’ eller hellere sige ’slaver’? Og når du står der i eventyrkostumer med kapper og skjolde, må det godt blive lidt mere højtideligt end normalt. Tordenguden Thor kan ikke sige: ’Torben, tager du lige tasken’? Han skal sige: ’LOOOOOKE’. Når man ser ’Ringenes herre’, handler samtalerne også om liv og død, de store ting i livet. Smalltalker guder? Nej, det gør de sgu da ikke. Men kan vi have en hel film uden smalltalk? Det er også hårdt. Så vi skulle finde balancen og tonen. Det var en stor udfordring, men jeg synes, vi er lykkedes med det«.
På tredjedagen åndede Fenar Ahmad lettet op. Under en tidlig scene, hvor Thor slagter sin ged hjemme hos Røskva og Tjalfe, følte filmholdet, at sproget satte sig.
»Roland fandt sin tonalitet, og det gjorde Dulfi også. Og pludselig tænkte jeg, ’okay, det bliver fedt det her’. Film er jo også gætteri, og nu tænkte jeg: ’Jeg har gættet rigtigt, det her skal nok gå rigtigt godt«.
Han beskriver optagelserne som »super intense«.
(Mød Fenar Ahmad og ‘Valhalla’-holdet under Soundvenues éndagsfestival INPUT på lørdag)
»Jeg har jo samlet mange virkelig stærke personligheder. Det er noget af det, jeg har gjort i alle mine film – hvem fanden har ellers fået Gilli til at møde ind det samme sted i over en måned, som jeg gjorde i ’Ækte vare’? På ’Valhalla’ var Ali (Sivandi, red.) én af dem, jeg skulle se mindst til, fordi han pludselig har fået så meget erfaring. Da vi lavede ’Ækte vare’, kunne han godt komme halvanden time for sent, fordi han lige skulle hente thai-mad. Før ’Valhalla’ tænkte jeg, at det kunne blive en udfordring, at han skulle sidde i makeuppen i tre timer for nogle gange kun at spille et par timer, men han leverede en topprofessionel indsats.
Og Roland havde lige været ude og filme med The Rock og lavet store Hollywood-film, og han kom også med en ny ballast og professionalisme. Nogle blev i starten lidt nervøse, fordi Roland har temperament, hvor jeg måtte sige til dem: ’Manden spiller tordenguden Thor, tror I, han skal hyggesnakke med alle ved kaffebordet?’ Det kan han måske nogle dage, men nogle dage har han også lige lavet en intens scene opfyldt af vrede«.
Bekæmp det med kærlighed
Også Fenar Ahmad selv har været et anderledes og friskt pust i den hjemlige filmbranche. Kort sagt har han bragt hiphoppen til dansk film. Direkte i form af Gilli og Branco på rollelisterne i henholdsvis ’Ækte vare’ og ’Underverden’, men også indirekte i sin attitude og sin tilgang til at skabe kunst.
Det gør ham til en polariserende figur i dansk film. Nogle påskønner hans energi, visioner og evne til at ruske op i etablissementet, andre synes, han er for meget. Da jeg mødte ham under et arrangement for danske filmfolk under Cannes-festivalen i maj, bed jeg mærke i, at han ikke var en så ombejlet meet and greet-guy som nogle af sine jævnbyrdige kolleger. Og i hans personlige takkeliste i rulleteksterne til ’Valhalla’ sender han kærlighed ud til en sluttet skare af hans allernærmeste relationer: Hans datter, kæreste, mor og hund.
Fenars store succes med ’Underverden’ og hans indimellem storskrydende facon har også afstedkommet et vist backlash med jantelovsundertoner, fornemmer jeg. Fra nogle branchekanter har jeg hørt påstande om, at hovedrolleskuespiller Dar Salim i virkeligheden bør have det meste af æren for ’Underverden’ – fra andre at fotograf Kasper Tuxen var den altafgørende aktør.
Da jeg nævner det for ham, bliver han overrasket, men begynder også at smile.
»Det er sjovt, de synes det. Jeg bliver ikke engang irriteret over det, for de ved åbenlyst ikke, hvordan det er at lave film«, siger han.
Lidt senere vender han tilbage til det.
»Man glemmer, at det er mig, der har samlet ’Underverden’-holdet. Har du ikke en vision, så ved ingen, hvilken vej vi skal sejle. Det er mig, der er kaptajn på skibet, og som får flade, hvis det ikke går«‹.
De anonyme udsagn nager ham alligevel lidt, kan man mærke. Ligesom han på én side synes, det er en cadeau, at såvel TV 2-serien ’Kriger’ og DR-serien ’Bedrag’ sæson 3 lod sig inspirere af ’Underverden’, men på den anden side også finder det paradoksalt, at branchen alligevel forbigik den på Robert-aftenen.
»Jeg siger det ikke med bitterhed, men jeg kan i hvert fald se, at inspirationen har været der. Men jeg har nok trukket mig en del fra overhovedet at være en del af en branche, og jeg socialiserer ikke i den. Jeg ser snarere mig selv som en del af en kunstnerisk verden, hvor jeg får inspiration fra andre kunstnere, fra Olafur Eliasson til Gilli«, siger han.
»Med ’Valhalla’ vil jeg vise, at min reaktion på at føle mig afvist er at bekæmpe det med kærlighed. Jeg er færdig med at møde folk med frustration, had og vrede.
Det er sådan lidt Noma inden for eventyrfilmen
Jeg føler, at min balance mellem selvtillid og selvværd er bedre nu. ’Underverden’ var en hård film at lave – det, der sker på settet, går ind i dine drømme og din bevidsthed, og hvis en film har en hævnagtig energi, så bevæger det sig ind i dig. Og lidt efter vores sidste interview måtte jeg dykke dybt og finde ud, hvad jeg kunne gøre bedre for ikke at flygte fra virkeligheden. Men universet giver en de udfordringer, man har brug for, og jeg havde brug for at tabe til Robert. I sidste ende var det måske et godt skub til at kigge indad og lade være med at være drevet af eksterne skulderklap«, siger Fenar Ahmad og stopper op for at pege på et stort egetræ, der er væltet og – forklarer han – nu gør plads til, at yngre træer i slægten kan komme til.
»Efter at have hiket i 17 uger med ’Valhalla’ er jeg blevet afhængig af at komme ud i naturen, og jeg er begyndt at interessere mig for træer«, tilføjer han.
»Alle de største tænkere siger, at man skal kigge på træer en gang imellem. Dulfi og jeg har for eksempel gået mange ture her i Dyrehaven gennem hele vinteren. Og nu er det sådan, at jeg glæder mig vildt meget til ’Valhalla’-premieren, men jeg glæder mig også til at rejse igen med min kæreste og datter og til næste gang, jeg skal gå i skoven: Alt det, der ikke handler om at få et bevis for, hvor god man er«.
Hiphopinspirationen
Den nyfundne naturkærlighed til trods er det dog stadig Frank Ocean, Kanye West og Tyler, the Creator, han nævner først, når man spørger til hans forbilleder. Ikke bare deres musik, men hvordan de skaber deres kunstneriske projekter, er iværksættere og bevarer deres integritet, mens de samtidig også appellerer til et stort publikum.
Han har sagt nej til at instruere en stor Netflix-serie og drømmer om at udvikle sin egen forretning og som producer og kreativ sparringspartner at hjælpe nye talenters projekter frem i verden.
»Hiphop er en del af mig, og ’Valhalla’ er også lavet med en hiphopånd, selvom den ikke er brunstig og hård som mine forrige film. Den har en power og en rytme, en måde at klippe på. Og den handler om det lille menneske mod det store, om at tro på sig selv, at blive til noget, at finde sig selv og sin plads i livet«.
Samtidig er der også elementer ved hiphopkulturen, han ikke længere er fascineret af:
»Jeg ønsker at tage de der parader ned og forbinde mig med mennesker i stedet for at dyrke attituderne. Når jeg kigger på Kanye, er det, hvad han prøver med sin Sunday Service, hvor han står blandt folk og forguder universet sammen med dem. Det er jeg inspireret af. Jeg er et andet sted i dag. Jeg vil hellere være Bifrost, der forbinder mennesker og guder«, siger han.
»Men jeg tror, at mange af mine ting ræsonnerer med publikum, fordi jeg er opdraget af hiphop. Og folk som Frank, Tyler og Kanye er også medejere af det, de skaber, de står til ansvar for det og har deres egen stil. ’Valhalla’ ligner også sig selv – målet har været at lave en mere økologisk film i eventyrgenren i en tid, hvor internationale fantasyfilm er så præget af greenscreen og CGI. Jeg tænkte: Kan vi lave en mere økologisk version af det her? Det er sådan lidt Noma inden for eventyrfilmen«.
Christopher Nolan har sagt, at selvom man bruger digitale effekter i efterarbejdet på en film, skal man prøve at få så meget som muligt i kameraet på optagelserne – og så kan man forfine det i computeren bagefter.
Det råd har Fenar Ahmad og hans hold forsøgt at følge i videst mulig udstrækning. Filmens store afsluttende slag er optaget i en islandsk vulkan, hvor hele mandskabet måtte kravle ind med reb over et bjerg med udstyret på ryggen, hvilket mindede instruktøren om et af sine forbilleder, den tyske instruktørexcentriker Werner Herzogs rejse ind i den sydamerikanske jungle med et dampskib i klassikeren ’Fitzcarraldo’.
Den store regnbue, der er adgangsbroen til Valhalla, er skabt med inspiration fra Olafur Eliassons regnbuer og råd fra den verdenskendte kunstner selv – og bygget via landsbrugsdyser, vand og lys, inden CGI-effekterne gav den sidste finish. I Thors ikoniske dans med døden blev Roland Møllers egen far hentet ind for at gøre aldringsprocessen så naturlig som muligt. På Værløse Flyvestation byggede man en otte-ti meter høj, majestætisk port, der er indgangen til gudernes rige. Fenar Ahmad og komponist Jens Ole Wowk McCoy, der også lavede musik til ’Underverden’, har været i Prag for at indspille McCoys score med Prags anerkendte filharmoniker-orkester. Og til filmens prolog har Peter Madsen lavet 20 originale tegninger efter at have set den nye version af hans forlæg tre gange.
Fenar Ahmad vurderer, at en film som ’Valhalla’ normalt bør koste omkring 45-50 millioner kroner – han har lavet den for 35. Og kun ét element er 100 procent skabt i computeren: Den store fenrisulv, som hærger uden for Valhalla.
Filmholdet startede ellers med at skaffe en kæmpe sibirisk ulvehund, som er fem-ti procent fra at være en ulv. Men den var så sød, velopdragen og nuttet, at den var svær at få til at se farlig ud.
»Ejeren sagde, at han kan godt kunne gøre den sur, men det ville være totalt ukontrollerbart på et filmset. Og når man forstørrer den digitalt, får den desuden meget lange tynde ben. Vi klippede det sammen og kunne bare se: Det kommer ikke til at fungere«.
Så i stedet blev Danmarks bedste effektmagere hos Bacon X hyret til at skabe en digital ulv.
»De spurgte, hvad ambitionsniveauet var. Jeg sagde, at det skulle se så livagtigt ud som bjørnen i ’The Revenant’. Det tog et halvt år for fem mennesker at lave. Vi er mega stolte af resultatet«.
Alejandro González Iñárritus film om Leonardo DiCaprios overlevelseskamp i vildmarken er i det hele taget en vigtig inspiration for Fenar Ahmads forsøg på at skabe ’Valhalla’ i pagt med naturen.
»Iñárritu mødte det oprindelige folk i USA. Jeg mødte de oprindelige islændinge. Nogle af vores islandske statister var 2.10 meter høje, de frøs aldrig og spiste tørfisk. Det er en anden type mennesker. Så jeg har også siddet ved et bål på Island og hørt islændingenes historier og er kommet ind i den der vikinge-vibe. De er naturligvis ikke lige så udstødte som indianerne i USA, men det er samtidig en kultur, som nærmest blev slettet af kristendommen«, fortæller han.
Fenar Ahmad ser ’Valhalla’ som et slags møde mellem ’The Revenant’, Pixar og H.C. Andersen – med klare input fra den skinbarlige virkelighed, som blandt andet kommer til udtryk ved, at pigen Røskva er forfremmet til hovedperson i hans version af ’Valhalla.
»Jeg var påvirket af de debatter og konflikter, der har været om kvindebilleder i film, kvinders oplevelse i filmbranchen, og hvilke hovedkarakterer man viser. ’Valhalla’ har også et budskab til min egen datter og alle andre piger: I kommer til at møde de her magtfulde fordrukne mennesker, som guderne repræsenterer i filmen – og så skal I stå op for jer selv«.
Han holder en lille pause.
»På den måde er det også min girlpower-film«.
‘Valhalla’ kan ses i biograferne fra 10. oktober.
Læs også: Mød Fenar Ahmad og ‘Valhalla’-holdet under Soundvenues éndagsfestival INPUT på lørdag
Læs også: Se den storslåede trailer til ‘Valhalla’