Millie Bobby Brown og hendes søster Paige Brown skaber ny Netflix-film: ’A Time Lost’

Millie Bobby Brown og hendes søster Paige Brown skaber ny Netflix-film: ’A Time Lost’
Millie Bobby Brown til MTV Video Music Awards 2017. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Millie Bobby Brown brød stort, flot og bragende igennem som Eleven i Netflix-serien ’Stranger Things’, hvis tredje sæson i sommer løb over skærmen. Nu er Brown klar til en ny udfordring hos streaminggiganten – denne gang bag kameraet i selskab af hendes storesøster, Paige Brown.

Paige og Millie Bobby Brown har slået sig sammen om at udvikle og producere filmprojektet ’A Time Lost’. Filmen handler om to familier på Long Island, der har mangeårige kontroverser imellem sig, som sættes på spidsen, da en af familiernes teenagedøtre diagnosticeres med kræft.

»Vi er så taknemmelige for Netflix’ tiltro til os og denne smukke historie, som vi har brugt år på at skrive og udvikle. Den handler om venskab, familie og at overvinde udfordringer, når det føles som om, verden er imod dig«, forklarer søstrene Brown.

Læs også: ’Stranger Things’ sæson 3: Forrygende finale giver nærmest næseblod af begejstring

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af