‘Saturday Night Live’ fyrer nyansatte Shane Gillis på grund af racistiske udtalelser

‘Saturday Night Live’ fyrer nyansatte Shane Gillis på grund af racistiske udtalelser
Komikeren Shane Gillis i et indslag på Comedy Central.

Den amerikanske komiker Shane Gillis nåede kun at være del af komikertruppen i sketchshowet ‘Saturday Night Live’ i fire dage, før han blev fyret.

For da ‘SNL’ torsdag annoncerede sine tre nye tilføjelser til castet, som også rummede komikerne Bowen Yang og Chloe Fineman, haglede kritikken hurtigt ned over tredjemanden Shane Gillis.

På Twitter delte freelancejournalisten Seth Simons adskillige klip af Gillis, der fortæller racistiske jokes i sit podcast ’Matt and Shane’s Secret Podcast’.

Her gør han blandt andet brug af det gamle øgenavn for kinesere, »chinks«, i en sekvens hvor han gør grin med, hvor klamt der er i Chinatown. »Hvorfor fanden bor de fucking chinks der? (…) Få de ænder ud af det vindue«.

I det næste klip siger han, at kinesere, der prøver at lære engelsk, er mere irriterende end »andre minoriteter«, der spiller høj musik fra deres telefoner. De to værter bliver grinende enige om, at det er »god racisme, det der«.

I et nu slettet afsnit af podcasten gør Shane Gillis og medværten Matt McCusker desuden status over, hvilke amerikanske komikere der er sjovest rangeret efter race og køn.

Efter kritikken haglede ned over ‘SNL’ og Gillis, var komikeren ude med sit bud på en undskyldning, der dog ikke gjorde det store indtryk.

Tværtimod intensiverede den kun kritikken, og særligt asiatisk-amerikanske skuespillere og komikere kunne ikke acceptere Gillis jokes og kommentarer, heriblandt Jimmy O. Yang, der selv inkarnerer en negativ asiatisk stereotyp som den ubegavede Jian-Yang i ‘Silicon Valley’:

Det var dybt ironisk, at Gillis var blevet hyret samtidig som Bowen Yang, der skrev historie som den første homoseksuelle mand med asiatisk baggrund i ‘SNL’, som det påpeges af skuespilleren Daniel Dae Kim (‘Lost’ og ‘Always Be My Maybe’).


Efter et par dages tavshed faldt hammeren, og ‘SNL’ har udtalt, at Shane Gillis er fyret:

»Efter samtale med Shane Gillis har vi besluttet, at han ikke kommer til at blive en del af ’SNL’«, lød det fra en talsperson for showets leder Lorne Michaels.

Fyringen er at dømme på SNL’s talsperson et direkte resultat af de stødende jokes:

»Vi ønsker, at ’SNL’ skal integrere et bredt udvalg af stemmer og synspunkter i showet, og vi hyrede Shane på grund af styrken af hans komiske talent og hans audition til ’SNL’, som var imponerende. Vi havde ikke kendskab til hans tidligere bemærkninger, som er kommet frem i løbet af de seneste par dage. Sprogbruget er stødende, sårende og uacceptabelt. Vi beklager, at vi ikke så klippene tidligere, og at vores godkendelsesproces ikke levede op til den standard, vi ellers har«.

Efter fyringen har Gillis givet endnu en udtalelse på Twitter om sagen, hvor han udtrykker, at han er taknemmelig for at have fået chancen, men giver en stikpille med på vejen til den politiske korrekthedskultur:

Læs også: Hør talk om komik i en krænkelsestid til Soundvenues gratis éndagsfestival INPUT – med de sjoveste navne fra den unge komikergeneration

Læs også: ‘Leaving Neverland’-instruktør reagerer på Dave Chappelle-jokes om Michael Jackson-ofre

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold