Se traileren til sjette og sidste sæson af ’BoJack Horseman’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der er både godt og dårligt nyt til fans af serien om den fallerede og selvdestruktive sitcom-stjerne BoJack Horseman. Netflix har nemlig annonceret, at deres tungsindige komedieserie vender tilbage i en sjette, men også sidste sæson.

I slutningen af sæson fem checkede BoJack ind på en afvænningsklinik. Det er her, vi møder ham i første trailer til den nye sæson, mens han i en voice-over skriver et brev til Diane og fortæller om sit ophold og planer for fremtiden. Vi møder også Princess Carolyn, som er blevet alenemor, hvilket tager hårdt på hende. Det er tilsyneladende så stressende, at hun ikke engang har haft tid til at finde på et navn til barnet. Og så lader det til, at den ellers altid glade Mr. Peanutbutter får en trist åbenbaring.

Serien er skabt af Raphael Bob-Waksberg, og den er blevet rost til skyerne for sin sublime kombination af morbid humor og en realistisk portrættering af alvorlige emner, heriblandt sindslidelser, misbrug og sexisme i underholdningsindustrien.

Sidste sæson af ’BoJack Horseman’ bliver delt i to. Første del udkommer 25. oktober, mens anden del lander 31. januar næste år.

Læs også: Disse serier skal du streame i oktober – fra DR’s store søndagsserie til spritnye superhelte-takes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af