David Lynch modtager Æres-Oscar, kvitterer med den perfekte takketale: »You have a very interesting face. Goodnight«

David Lynch modtager Æres-Oscar, kvitterer med den perfekte takketale: »You have a very interesting face. Goodnight«
Kyle MacLachlan, Laura Dern og David Lynch. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Efter mere end et halvt århundrede i filmbranchen, der gennem tiden har landet ham fire forskellige Oscar-nomineringer, kan David Lynch nu sætte sin første Oscar-statuette på kaminhylden. Den ikoniske ’Twin Peaks’-skaber blev ved søndagens Governors Awards tildelt en Æres-Oscar for sin indsats.

Lynchs venner og hyppige samarbejdspartnere, skuespillerne Laura Dern og Kyle MacLachlan, overrakte prisen og gav et par bevingede og underholdende ord med på vejen om filmexcentrikeren – blandt andet om, hvordan de første gang mødte ham, mens han sad og tegnede med ketchup på fingrene på en serviet.

Mens publikum gav Lynch et velfortjent stående bifald, kvitterede vinderen i sin yderst korte takketale blandt andet med: »To the Academy of Motion Picture Arts & Sciences, thank you for this honor. And to all the people who helped me along the road«, før han afsluttede med »You have a very interesting face. Goodnight«.

Om det er publikum eller statuetten, der ligger inde med det omtalte interessante fjæs, melder historien dog ikke noget om.

David Lynch har tidligere været nomineret i kategorien Bedste instruktør tre gange: for ’The Elephant Man’ (for hvilken han også fik en Bedste adapterede manuskript-nominering) i 1980, ’Blue Velvet’ i 1986 og ’Mulholland Drive’ i 2001.

Samme aften modtog også Geena Davis, Wes Studi og Lina Wertmüller æresstatuetter for deres indsats.

Se hele Lynchs takketale her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: ‘Game of Thrones’-duoens ‘Star Wars’-trilogi er afblæst

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af