Frank Hvam viser baller på plakaten til ‘Klovn: The Final’

30. januar næste år er Frank Hvam, Casper Christensen og instruktør Mikkel Nørgaard klar med tredje og sidste kapitel i sagaen om de umulige mandedyr Frank og Caspers eskapader.

Men allerede nu er plakaten til ‘Klovn: The Final’ landet. De to første film blev lanceret med berømte, meget grafiske plakater af blottede peniser og bare bryster, og også plakaten til den nye film viser hud. Denne gang Frank Hvams buttcrack over hans karakteristisk oversize-underbukser tilsat tattoo-teksten: »Enden er nær«.

Christensen og Hvam har udtalt, at ægteskabet er den store tematik i den kommende film, mens den første handlede om Franks forestående faderskab og toeren om venskabet med Casper.

Plakaten kommer i sin fulde ømme version lige her:

Læs også: Casper og Frank om ny stil i ‘Klovn’ – »Vi blev trætte af at se 45-årige mænd løbe rundt i bar røv«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold