’Living With Yourself’: Klonkomedie på Netflix beviser, at man ikke kan få for meget Paul Rudd
Dobbeltgængermotivet er efterhånden en gammel traver, og i årenes løb har en hel del stjerner haft mulighed for at spille over for sig selv. Det har ført til seriøse sager som ’Enemy’ med Jake Gyllenhaal eller ’The Double’ med Jesse Eisenberg, men også fjollede komedier med Adam Sandler eller Eddie Murphy i adskillige roller.
Nu er turen så kommet til Paul Rudd, der i Netflix-serien ’Living With Yourself’ bliver ufrivilligt klonet, hvilket resulterer i lige dele alvor og komik.
Rudd spiller Miles Elliot, der befinder sig i en klassisk midtlivskrise. Den romantiske gnist med konen Kate (Aisling Bea) er forsvundet, og hans job på reklamebureauet går dårligere for hver dag. Da han får nys om et lokalt spacenter, der har gjort underværker for hans kollega, som pludselig stråler om kap med solen, griber Miles chancen – også selvom det koster ham han og Kates fælles opsparing.
Efter Miles kommer ud fra opholdet, føler han sig friskere end nogensinde, og alt lader til at være godt – lige indtil endnu en Miles dukker op. Det viser sig, at spaen skaber en klon, der er lidt bedre på alle punkter, og så slår de simpelthen originalen ihjel. Men det sidste mislykkes med Miles.
De to prøver først at få en slags liv til at fungere, men det falder hurtigt fra hinanden. Derfra tager plottet virkelig mange drejninger i løbet af sin relativt korte spilletid, for tempoet er højt. Selvom historien ikke i sig selv opfinder den dybe tallerken, reddes den af udførslen, hvilket i høj grad kan tilskrives Paul Rudd. Hans charme og generelle likeability er uimodståelig, og han kan som få andre balancere mellem de emotionelle scener og de komiske. Han er perfekt i rollen som en desperat mand, der bogstavelig talt bliver konfronteret med den udgave af sig selv, han har gået og drømt om at blive.
Heldigvis er klon-Miles ikke bare et perfekt overmenneske, men skildres også som en kompleks person, der selv må forholde sig til, at alle hans minder faktisk ikke er hans. De mange scener, hvor Rudd ikke har andre at spille over for end sig selv, fungerer virkelig godt. Interaktionerne mellem de to virker altid naturlige, og Rudd giver dem hver deres karaktertræk, selvom de næsten er ens.
Deres skænderier er ofte seriens højdepunkter, for de kommer altid fra en absurd vinkel. Det gælder blandt andet det teaterstykke, som Miles altid har drømt om at skrive. Han hidser sig op over, at klon-Miles har tilladt sig at skrive videre på det, for det er jo hans historie. Men klon-Miles har jo samme minder og mener derfor, at det i lige så høj grad tilhører ham.
I seriens anden (teknisk set tredje) hovedrolle ses irske Aisling Bea som Miles’ kone Kate. Bea er slet ikke et lige så kendt navn som Rudd, men det ville ikke undre, hvis hun gik hen og blev det. Kemien mellem hende og Rudd er til at tage og føle på, og da serien cirka midtvejs for en stund forlader Miles og tager hendes synsvinkel, bliver talentet blot understreget tydeligere. Man ærgrer sig faktisk over, at hun holdes lidt i baggrunden i den første del af serien, for hun når aldrig at blive lige så veldefineret som Miles.
Seriens største akilleshæl er, at den vil for meget på for kort tid. Adskillige af de andre plottråde – og der er virkelig mange – føles underudviklede. Det rammer især Miles’ søster (Alia Shawkat) i frustrerende grad. Hun går fra at være en slags rådgiver for begge Miles’er (hun tager nyheden om kloningen med besynderlig ro) til simpelthen bare at forsvinde i de sidste afsnit.
Hen mod slutningen bliver fortællingen mere og mere dramatisk, men dramaet går desværre fløjten til fordel for en fjollet, forhastet og utilfredsstillende afrunding. Der efterlades dog rum til en sæson 2, hvilket faktisk ville være kærkomment, da der er mange gode ting at bygge videre på.
Kort sagt:
To gange Paul Rudd og stjerneskuddet Aisling Bea er så drøncharmerende i den underholdende ’Living With Yourself’, at man tilgiver den at slå et langt større brød op, end den kan bage.
Læs også: David Fincher sætter holdet til sin første film for Netflix