Det er svært at se det på ham, som sidder han der, helt roligt og smilende i det lyse, rummelige køkken hos produktionsselskabet Rocket Road Pictures. Men Mehdi Avaz er en presset mand.
Når han ikke taler med journalister og laver pressearbejde på sin kommende film ’Kollision’ (premiere på torsdag), er han enten travlt optaget af sit arbejde på sin kommende TV 2-serie ’Grow’, som han laver med sine faste samarbejdspartnere, brødrene Misam og Milad, eller af sin tilværelse som relativt nybagt familiefar til en dreng på syv måneder i et nyindkøbt hus i Nordsjælland.
Men selvom hverdagen er godt fyldt ud med pligter på både arbejds- og hjemmefronten, er det ikke det hårde slid i sig selv, der i disse dage giver instruktøren sved på panden og søvnløse nætter.
Da debutfilmen ’Mens vi lever’ dukkede op ud af det blå i 2015, blev den mødt af en overvældende positiv modtagelse fra både publikum og anmeldere. Bagmændene, de hidtil ukendte og ganske uskolede Avaz-brødre, blev hyldet som ’dansk films fremtid’, og filmen, der var lavet på et beskedent budget uden om det danske støttesystem, blev i pressen kaldt en imponerende flot og gribende fortælling efter amerikanske standarder.
At ’Mens vi lever’ nok ikke havde fået helt den samme mængde goodwill, hvis den havde kostet 30 millioner, og der havde stået Thomas Vinterberg i stedet for Avaz på plakaten, er instruktøren udmærket klar over. Derfor mærker han for alvor presset nu, hvor han står med den fuldfinansierede ’Kollision’, der har et budget på knap 20 millioner og en af Danmarks største skuespillere, Nikolaj Lie Kaas, i hovedrollen.
»Jeg føler, at alt står på spil. At det kan være slutningen på en karriere eller starten på noget smukt«, siger instruktøren, som blandt andet kan mærke forventningspresset, når han befinder sig blandt garvede fagfæller til branchebegivenheder og -fester.
»De siger ikke noget, men man kan se det i deres blikke, der siger: ‘Lad os nu se, hvad du dur til, nu hvor du har fået 20 millioner til filmen og de bedste skuespillere i Danmark. Nu skal du vise os, om det er noget ordentligt håndværk eller noget lort, du har lavet.’ Og det er fucking angstprovokerende«.
Kollisioner på settet
Alligevel prøver Mehdi Avaz ikke at lefle for, hvad han tror, branchen forventer. I stedet fortsætter han med at lave det, han føler, han er bedst til: nemlig nære og rørende fortællinger, inspireret af virkelige begivenheder.
I den nye film fører en frygtelig hændelse til en grim skilsmisse mellem forældreparret Leo (Lie Kaas) og Olivia (Cecilie Stenspil), der midt i deres egne problemer mister blikket for, hvad der er bedst for deres niårige datter Liv, som bliver en kastebold mellem de stridende parter. Undervejs opfører begge forældre sig uhensigtsmæssigt, og da en presset Leo begraver sig i jobbet og tager datteren med på sin arbejdsplads, en boreplatform, bliver det brugt mod ham i den igangværende sag om forældremyndigheden.
Skruen strammes konstant i filmen, hvis titel, ’Kollision’, refererer til kædereaktionen af sammenstød mellem de forskellige familiemedlemmer på lærredet.
Men egentlig passer den også meget godt til en beskrivelse af arbejdsmiljøet bag kameraet. Det fortæller den 37-årige instruktør, der fra ’Mens vi lever’ var vant til færre mennesker og større råderum.
»På ’Mens vi lever’ var vi 15 på holdet. Nu var vi pludselig 70-80 stykker, hvoraf mange var erfarne kræfter med en masse idéer om, hvordan ting skulle gøres. Man kan næsten tale om klikedannelse mellem os, rock’n’roll-drengene, der er vant til at gøre det på vores egen måde, og de erfarne filmfolk, der talte mere i ’plejer’ og ’bør’. Og så var vi bare sådan: ’Plejer, hvad snakker du om? Vi skal jo bare lave noget film!’«.
Vil skabe impact
Når han tænker tilbage på optagedagene nu, kan Mehdi Avaz godt blive en lille smule flov over, at han ikke var bedre til at høre efter de velmenende råd. Stemningen gjorde ham ukarakteristisk militant, og når han møder folk fra settet efterfølgende, kan de have svært ved at genkende deres hårde instruktør i den bløde, smilende og rolige Avaz, jeg møder i dag.
Men hvis han gjorde sig hård, var det blandt andet, fordi han havde nogle meget specifikke visuelle ambitioner, som han bare måtte føre ud i livet. En af dem var, at de til filmen skulle have flotte scener i kassen af den boreplatform, hvor Nikolaj Lie Kaas’ Leo arbejder.
»Dagene på boreplatformen var nogle af de hårdeste i mit liv«, siger instruktøren og tænker tilbage på de fem lange optagedage på den kolde, våde platform, hvor flere blev syge, heriblandt også Nikolaj Lie Kaas, som flere gange måtte ud at kaste op mellem takes.
Derudover var platformen en kostelig affære, der krævede både tilladelser, en specialbygget sikkerhedsbro og omstændeligt lyssætningsarbejde med store generatorer. Og det hele blev bestemt ikke billigere af, at instruktøren også mente, at filmens publikum skulle have lov til at komme med på den helikoptertur, der i filmen fører Leo og hans datter Olivia over til platformen og tilbage igen.
Men selvom helikopter og boreplatform med instruktørens egne ord »kostede sved, blod og tårer og penge«, insisterede han på at have begge dele med. Fordi de giver noget, dansk film ellers mangler, mener han:
»For mig har dansk film altid været: En mand går ind i en bil, kører et sted hen, og klip, så vågner han op på hospitalet. På samme måde kunne jeg også sagtens have klippet, så snart Nikolaj Lie Kaas satte sig ind i helikopteren. Men jeg vil gerne vise det hele, for jeg vil gerne skabe den der impact, man ser i amerikanske film. Jeg vil gerne prøve at rykke dansk film, så også folk i udlandet kan sidde og tænke: ’Wow, det kan de også i Danmark’«.
Fik Nikolaj Lie Kaas til at græde
Mehdi Avaz vil altså gerne imponere og skabe wow-effekt med sit arbejde, for hvilket han en dag håber at vinde en Oscar, fortæller han. Ambitionen for ’Kollision’ er lidt mere beskeden. Og så alligevel ikke.
For faktisk drømmer han om med filmens skilsmissetema at kunne sætte politisk fokus på et emne, der berører rigtigt mange mennesker, forklarer instruktøren og tager en dyb indånding, før han kaster sig ud i et udsagn, han ved kan være lidt betændt.
»Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at kaste mig ud i det her emne… Men du ved, der er så mange, der snakker om planeten og klimaet og om, at vi ikke må spise kød og de her ting. Samtidig er 48 procent af alle børn skilsmissebørn og splittet mellem to forældre, to værelser og to verdener. Det påvirker jo de her børn enormt meget, og så undrer det mig bare lidt, at de mere nære problemer ikke fylder mere i mediebilledet og på den politiske dagsorden«, siger Mehdi Avaz, der som nybagt far godt kunne tænke sig, at et politisk parti brugte filmen som springbræt til at kigge nærmere på fædres juridiske rettigheder i sager om forældremyndighed.
»Men nu taler vi altså bare drømmescenarier«, siger instruktøren med en beskedenhed, der er næsten ukarakteristisk for de jantelovsskyende, rock’n’roll-brødre Avaz.
I første omgang vil han og de to brødre bare gerne lave endnu en film, der kan berøre publikum, fortæller instruktøren, som trods de søvnløse nætter op mod premieren har en god mavefornemmelse.
Ikke mindst fordi han allerede har prøvekørt både film og manuskript på et helt særligt publikum, der er vant til at granske manuskripter og film hele dagen lang: nemlig hans egen hovedrolleindehavere Cecilie Stenspil og Nikolaj Lie Kaas.
»Da Nikolaj Lie Kaas havde læst manuskriptet, sagde han, at det fandme var længe siden, at han havde læst et manus, han havde så meget lyst til at lave. Og det selvom han var meget stresset og presset og egentlig havde tænkt sig at tage en pause«, siger Mehdi Avaz og fortæller med tydelig stolthed i stemmen om første gang, han viste den færdige film for de to skuespillere:
»Efter visningen sad de begge to med tårer i øjnene og sagde til mig: ’Hold kæft, hvor vi er stolte af det her’. Når man kan røre to skuespillere, som er så erfarne, så ved man altså, det er godt håndværk. Og det var et af vores succeskriterier at lave en film, som holdet selv kunne være stolte af. På det parameter er ’Kollision’ altså allerede en succes«.
‘Kollision’ får premiere torsdag den 31. oktober.
Læs også: De 20 vigtigste danske film i 2010’erne