I lørdags slog Soundvenue dørene op for endagsfestivalen INPUT i Pumpehuset til en dag spækket med talks og koncerter.
Blandt gæsterne på talk-scenen var holdet bag den kommende store danske eventyrfilm ’Valhalla’ (premiere 10. oktober), der deltog i en velbesøgt samtale om deres oplevelser med at instruere og medvirke i filmatiseringen af Peter Madsens ikoniske tegneserie.
På scenen var filmens instruktør Fenar Ahmad, som fik selskab af skuespillerne Reza Forghani (Quark), Dulfi Al-Jabouri (Loke), Andreas Jessen (Balder) og Ali Sivandi (Skrymer).
Her er nogle af højdepunkterne:
Fenar Ahmad om at gå fra hårdkogt actionfilm til stort anlagt fantasy:
»Det har altid været min drøm at lave forskellige genrer. Når man starter, er der rigtigt mange, der har travlt med at proppe én ind i en kasse. (…) Folk prøver hele tiden at definere én. Jeg griner lidt, når folk siger: ’Jeg er færdig med mit speciale! Nu er jeg færdig med at lære!’ Man skal jo hele tiden lære og hele tiden prøve at gøre nye ting. Jeg har mange genrer, jeg gerne vil udforske, og én af dem var helt sikkert eventyrfilmen«.
Dulfi Al-Jabouri om at gå fra hashernørd i ’Underverden’ til at spille nordisk gud:
»Jeg kommer fra socialrealisme. Og socialrealisme handler om at underspille hele tiden. Det er ikke særlig teateragtigt. Det har været en kæmpe stor udfordring (med ’Valhalla’, red.). Jeg gik til sprog- og udtalekurser og stemmeføring. Mig og Fenar legede meget med, hvordan taler guder egentlig, hvor tydelige er de, hvordan går de, og hvordan står de. Det brugte vi meget lang til på«.
Reza Forghani om, hvorfor han var ideel til rollen som Quark:
»Han (Fenar, red.) fortalte mig om idéen, fordi vi er venner, og jeg fortalte så om mit forhold til ’Valhalla’. Jeg har altid lidt set mig selv i Quark, med hans drillerier. Det fortalte jeg ham, og så syntes han, det var en god idé. Jeg har en stor familie. Vi boede på et tidspunkt otte mennesker sammen – og tre af dem kaldte mig for Quark«.
Fenar Ahmad om at ville gøre naturen til en del af popkulturen:
»Jeg ville gerne lave en film i naturen (…) Jeg er mega påvirket af alt det, vi får at vide om, hvordan Jorden har det lige for tiden. Så jeg tænkte: Hvis nu jeg gik ud i naturen, så den, filmene den, æstetiserede den og gjorde den en del af popkulturen, så ville jeg bidrage til det«.
Fenar Ahmad om at lave film i Island:
»Den natur, der er i Norge og Island, hvor vi filmede, er så storslået. Jeg vidste ikke, at det så sådan ud. Det er virkelig smukt og uberørt. Vi filmede steder, hvor der ikke havde gået mennesker i flere hundrede år.
Jeg havde set nogle billeder af Island på Google, og jeg havde set sådan nogle Björk-videoer og tænkt: ’Wow, det bliver virkelig spirituelt’ Det var det også, men det var også pisse hårdt. Jeg havde vabler overalt på begge fødder, og når det stormede, blev man blæst omkuld«.
Ali Sivandi om, hvorfor han ville være den fra holdet, som ville kunne klare Udgårdslokes tre prøver bedst:
»Fysisk er jeg ret stabil«.
Andreas Jessen om for første gang at arbejde sammen med et hold, han plejede at feste med:
»Jeg kender samtlige her på scenen privat. Vi har festet lidt sammen. Det var sjovt at skulle møde på arbejde med nogle, man som regel er fuld sammen med. Men ellers var det ikke svært at komme ind på settet. Det er selvfølgelig nogle folk, som har arbejdet sammen før, men sådan er det jo i vores branche. Man skal være god til at tilpasse sig en ny situation, fordi vi arbejder så varieret og forskelligt hele tiden, med nye mennesker og konstellationer«.
Reza Forghani om at debutere som skuespiller:
»Jeg ved ikke, om jeg blev overvældet. Jeg er jo vant til at være på turne og være i et kreativt miljø. Jeg siger ikke noget i hele filmen, så min opgave er heller ikke lige så stor som Dulfis. Men jeg var til stede, og jeg tror, at jeg skabte glæde, ligesom Quark gør«.
Fenar Ahmad om, hvordan ’Underverden’ satte sig i kroppen:
»Man bliver mange gange super påvirket af, hvor man er, hvad man spiser, hvem man snakker med. Hvis du hænger ud med en gruppe mennesker, som er meget negative, så går du også hjem og tænker ’fuck det’ (…) ’Underverden’ var jo også en meget personlig historie, og så er det også bare farligt at lave stunts. Grunden til, at der ikke er så mange actionfilm i Danmark, er, fordi at når du laver stunts, så kan du slå dig.
Ali slog sig ret mange gange og fik en ordentlig én over næsen i den sidste slåskamp mellem ham og Dar (Salim, red.). Det sidste slag, den der uppercut, det var et rigtigt slag. Og da Branco skulle køre bilen ind i muren… altså det stunt gik jo galt, fordi bilen skred, da de skulle lave et sving, så den smadrede ind i vores kameraudstyr.
Der var flere på holdet, der skulle have psykologhjælp efter optagelserne på ’Underverden’. Det var en voldsom oplevelse for mange, ikke bare for mig. Det er hævn og det er mørke. ’Valhalla’ er jo også mørk, men det er også en eventyrfilm med fantasilag«.
Ali Sivandi om det samme:
»Når du har filmet noget i en måned, og du hele tiden er i den verden, så går du også hver dag og forbereder dig til dagen efter, for at det ikke bare skal blive en kliche. De sidste dage på optagelserne, da de sagde ’Tak til Ali’, var der et eller andet, der forlod mig. Jeg var rimelig irriterende på den optagelse for at være ærlig«.
Ali Sivandi om at være blevet et kendt ansigt siden debuten i ’Ækte vare’:
»Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lave film. Det er noget, jeg rigtigt godt kan lide. Men jeg vidste bare ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Der er mange unge mennesker, som ser op til én nu til dags. Hvis man nu gør noget forkert, er det så lige pludselig sejt? Der er mange gode ting, og der er mange dårlige ting ved det. Lad os sige det sådan«.
Fenar Ahmad om at filme en kæmpe jætte-statist på den anden side af en vulkan:
»Vi havde en islandsk jætte-statist, som vejede 250 kilo – et kvart ton. Han skulle over en vulkan og være med i en krigsscene. Vi havde en medical med, som sagde til mig: ’Du skal nok ikke bede ham om at løbe. Hvis han falder og slår knæet, så skal vi bruge en helikopter’. Så kiggede vi på ham og sagde: ’Vi bliver nødt til at gøre det. Han ser simpelthen for sej ud’. Og han ville så gerne«.
Andreas Jessen om at ignorere lægernes råd og have det sjovt alligevel:
»Vi havde en del kampscener på Island, hvor vi fægtede med jætter. Vi havde sådan en medical-gut, som var pisse træt af mig, tror jeg, fordi når man løber rundt i en scene, og det regner, og man slås, så gider man ikke have, at der skal bindes et eller andet om en, fordi der er et sår. Så går der selvfølgelig betændelse i lortet, fordi han jo havde ret. Det blev selvfølgelig også noget bøvl. Men man mærker det ikke, når man står der. Det er først, når man kommer hjem og ligger om aftenen, så kan man godt mærke, at man har løbet rundt i ti timer på sten og kæmpet med 250 kilo tunge islændinge. Det sætter sine spor, fysisk. Men det er samtidig noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. Da jeg læste i produktionsplanen, at jeg skulle med til Island, var jeg bare sådan ’Yes!’«
Dulfi Al-Jabouri om danske film, der handler om kultursammenstød:
»Jeg synes, vi skal komme videre. Jeg synes ikke, vi skal køre rundt i den der offerrolle og køre på alt det negative. Lad os nu bare komme videre og gøre et eller andet, der kan føre os sammen i stedet for at splitte os ad. Vi har prøvet det, vi har set det. Det er nok!«
Læs også: Fenar Ahmad går fra mørket til naturen, men: »’Valhalla’ er stadig lavet med hiphopånd«