’Beasts of the Southern Wild’-instruktøren er tilbage med Peter Pan-fortælling – se den magiske trailer til ‘Wendy’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktøren Benh Zeitlin – manden bag 2012’s mesterlige ’Beasts of the Southern Wild’ – er tilbage med, hvad der ligner endnu en eventyrlig og rørende film. ‘Wendy’ er instruktørens bud på en nyfortolkning af det klassiske eventyr om Peter Pan og Ønskeøen.

Ligesom i sin første film dyrker ’Wendy’ den magiske realisme med et purungt talent i front og fortæller historien om to børn fra vidt forskellige verdener, der forsøger at holde fast i livsglæden og deres frihed på en mystisk Neverland-ø, hvor tid og ældning er gået op i limningen. Barneskuespilleren Tommie Lynn Milazzo og voksne Shay Walker – begge uprøvede foran kameraet – spiller hovedrollerne med årtiers aldersforskel.

Ud fra den nye følelsesladede og visuelt imponerende trailer at dømme, så virker det næsten sikkert at sige, at Zeitlin formår af genskabe magien fra hans tidligere film. Vi krydser fingre for, at en dansk distributør samler ‘Wendy’ op.

’Wendy får premiere i USA 28. februar næste år.

Læs også: Det skal du se i biografen i november – Nikolaj Coster-Waldau vender hjem og Christian Bale og Matt Damon kører ræs

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af