‘Breaking Bad’ er blevet til virkelighed – kemilærere taget for methproduktion

‘Breaking Bad’ er blevet til virkelighed – kemilærere taget for methproduktion
Bryan Cranston som Walter White

Virkeligheden overgår fantasien, siger man, men nogle gange er der snarere tale om imitation. Et meget aktuelt eksempel omhandler to lektorer i kemi ved et universitet i Arkansas, der har brugt deres akademiske viden til narkoproduktion.

De to mænd er begge i 40’erne og går under de borgerlige navne Bradley Allen Rowland og Terry Bateman. De underviser begge i kemi ved Henderson State University og er nu i tilgift til deres akademiske titler også sigtet for at producere stoffer.

I ’Breaking Bad’ beslutter highschool-kemilæreren Walter White sig for at begynde at fremstille methamfetamin, da han finder ud af, at han har en terminal kræftsygdom. Han tager dæknavnet Heisenberg, som han bruger i forbindelse med den lyssky forretning.

Ironisk nok blev en af de nu arresterede og fyrede kemilærere kaldt Heisenberg af de studerende. I universitetsavisen blev han udnævnt til »Hendersons Heisenberg«.

I serien er karakteren Walter White dog klog nok til ikke at bruge kemilokalet på den fiktive J.P. Wynne High School, hvor han underviser. Det samme kan ikke siges om de nu arresterede universitetslærere. I forbindelse med rapporter om lugtgener blev universitets laboratorium lukket ned og undersøgt, hvorefter der blev fundet spor af benzyl-klorin, der blandt andet kan bruges til at lave syntestisk meth.

Bradley Rowland hyldede ’Breaking Bad’ i universitetets avis for seriens evne til at styrke de studerende interesse i kemi. Dog var det muligvis ham selv, der lod sig inspirere lovlig meget af serien.

Læs også: Aaron Paul om sit comeback som Jesse Pinkman – »Det er den endelige afsked«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af