’See’: Apples svinedyre fantasy-serie med Jason Momoa famler halvt i blinde
På papiret har ‘See’ hele pakken.
En af de helt store seriesatsninger på Apples nye streamingplatform har kompetente folk i maskinrummet: Erfarne Steven Knight (‘Peaky Blinders’, ‘Locke’) er hovedforfatter, mens Francis Lawrence (de tre seneste ‘Hunger Games’-film) instruerer de første tre afsnit. Som det helt store blikfang er der selvfølgelig også Jason Momoa, kendt som DC-superhelten Aquaman og Khal Drogo fra ‘Game of Thrones’, i hovedrollen.
‘See’ har desuden en ganske unik idé: I et (pænt usandsynligt) fremtidsscenarie er næsten hele Jordens befolkning blevet slået ihjel af en virus, mens de resterende to millioner mennesker har mistet synet. Flere århundreder senere dag fødes der imidlertid et sæt tvillinger, som har den nu mytiske synsevne, der betragtes som en guddommelig kraft.
Med dén kraft følger naturligvis stor magt, hvilket får en manisk dronning til at sende sine soldater efter tvillingerne.
Det ses tydeligt på den knivskarpe billedside, at serien har kostet knaster – ifølge The Wall Street Journal næsten 15 millioner dollars per afsnit. Filmet i flotte, canadiske naturområder mødes vi af en nærmest postapokalyptisk fremtidsverden, hvor alle lever som primitive stammefolk i tipier, og hvor fortidens teknologi nu blot ruster væk og gror til.
Men seriens udtryk fremstår også ret generisk, og det virker som en forspildt mulighed ikke at lade karakterernes blindhed spille en større rolle i æstetikken. Julian Schnabel viste eksempelvis i den fantastiske film ‘Dykkerklokken og sommerfuglen’, hvordan man med få virkemidler kan placere publikum i en svagtseende hovedpersons sanseverden.
Man savner den opfindsomhed og subtilitet, som ‘See’ ellers udviser i sin særegne introsekvens. Her bygges den minimalistiske lydside langsomt op af sagte trommer, rislende vand, fuglekvidder og sidenhen et stammefolks messende råb. I glimt ser vi samtidig bølger af lysende tråde forme sig til figurer på en kulsort baggrund.
Serien kunne måske også bruge en smule humor. I hvert fald er den dramatisk på en så selvhøjtidelig måde, at det bliver tung i længden. Alvoren falder til jorden, når førnævnte desperate dronning overspilles så eftertrykkeligt af Sylvia Hoeks – ikke mindst i de meget spøjse scener, hvor karakteren masturberer, mens hun beder til Gud…
Jason Momoa er mere ligetil som stammeleder med en dyster fortid, der har adopteret tvillingerne og gør alt for at beskytte dem.
Ligesom resten af karaktergalleriet er Baba Voss, som han hedder, indtil videre ikke meget mere end sin funktion i stammen og fortællingen. I fornemt komponerede kampscener kan han dog slå fjender ihjel med en præcision, der er meget forbavsende, når man tænker på, at han er blind.
Generelt er det lidt forstyrrende, at der i blindekonceptet optræder nogle huller. Hvorfor bærer personerne for eksempel tøj og smykker i forskellige farver, og hvorfor opgav menneskeracen alle former for teknologi og moderne livsførelse, da de mistede synet?
Efter tre afsnit er der også anderledes tilsigtede uklarheder, især vedrørende tvillingernes biologiske far, der også kan se og fra en skjult position har store planer med dem.
Men om det er nok til at se videre, er jeg ikke så sikker på.
Kort sagt:
Apples svinedyre serie med en blind Jason Momoa bygger på et interessant koncept, men fremstår generisk og ugennemtænkt.
Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit.
Læs også: Anmeldelse af Apples ‘The Morning Show’ med Jennifer Aniston og Reese Witherspoon
Læs også: Apple TV+ er kommet til Danmark – her er de fire største serier