’The Favoruite’-instruktør Yorgos Lanthimos skal instruere miniserie om kendt svindler

’The Favoruite’-instruktør Yorgos Lanthimos skal instruere miniserie om kendt svindler
Yorgos Lanthimos.
Foto: Lars Niki/Getty Images

David Fincher har gjort det, Martin Scorsese har gjort det, og nu kaster endnu en anerkendt filminstruktør sig over tv-serieformatet. Denne gang er det Yorgos Lanthimos (’Dogtooth’, ’The Lobster’, ‘The Favourite’), der skal lave en miniserie baseret på Mark Seals bog ’The Man in the Rockefeller Suit’.

Seals bog fortæller den virkelige historie om den tyske svindler Christian Gerhartsreiter, der flyttede til USA i 1970’erne ved at bruge en lang række falske identiteter, herunder navnet Clark Rockefeller. Da hans kone opdager, at han ikke er den, han giver sig ud for at være, begynder maskeraden langsomt, men sikkert at krakelere. Projektet har tidligere være tænkt som en spillefilm med Benedict Cumberbatch i hovedrollen. Om den britiske skuespiller stadig er tilknyttet projektet er endnu uvist.

Ifølge Deadline skal Lanthimos selv producere og instruere miniserien, mens manuskriptet skrives af David Gilbert. Serien produceres af Fox Searchlight, som også producerede den græske instruktørs seneste film ’The Favourite’, som blev nomineret til 10 Oscars, hvoraf Olivia Colman vandt for bedste kvindelige hovedrolle.

Det vides endnu ikke, hvor serien får premiere, men taget Disneys køb af 20th Century Fox (og dermed også underafdelingen Fox Searchlight) i betragtning, kan det ikke udelukkes, at serien udkommer på Disneys egen streamingtjeneste Disney+ eller på den tidligere Fox ejede Hulu.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold