De bedste julefilm – ifølge Soundvenues filmredaktion

De bedste julefilm – ifølge Soundvenues filmredaktion
Nicolas Cage i 'The Family Man'.

Christian Povlsen: ’The Family Man’
Brett Ratner (‘Rush Hour’) tog i 2000 et skarpt sentimentalt venstresving med julefilmen ’The Family Man’ med den altid seværdige Nicolas Cage i hovedrollen som børsmægleren Jack Campbell. Som en anden Ebenezer Scrooge har han viet sit liv til karrieren og forventer, at hans medarbejdere gør det samme – også på juleaften! Ingen julefilm er komplet uden en smule magi, og efter et møde med den mystiske Cash (Don Cheadle) får Jack mulighed for at opleve, hvilket liv han kunne have haft, havde han ikke forladt sin ungdomskæreste, Kate (spillet jordnært og sødt af Téa Leoni). ’The Family Man’ tager det bedste fra de udødelige klassikere ’It’s a Wonderful Life’ (se nedenfor) og ’A Christmas Carol’ og fortæller en hjertevarm historie om forspildte chancer og glæden ved det simple liv.

Kan ses på Blockbuster og SF Anytime.

 

Lise Ulrich: ’White Christmas’
’Black Mirror’s eneste filmlange julespecial, og seriens helt eget nightmare before Christmas, er et syretrip foranlediget af alt for mange hjemmebrændte snaps. I en lille hytte på juleaftensdag fortæller to mænd (Jon Hamm i åleglat storform og Rafe Spall) hinanden deres livshistorier, der gaber grumt og grådigt over de saftigste retter fra moderseriens menukort: Fra menneskets sammensmeltning med (overvågnings)teknologi, dyriske lyster versus kølige pixels og skabelsen af kunstig intelligens, der holder et (sort) spejl op mod skaberens egen empati. ’White Christmas’ ved udmærket godt, at mange af os finder julen rigeligt klaustrofobisk uden et drys dystopisk sortsyn til at krydre klegnemikset, og der er noget både kvalmt og perverst genialt over måden, filmen strammer garnet om de to mænd til tonerne af infamt repeterende juleschlagers.

Kan ses på Netflix.

 

Mathilde Johanne Kristiansen: ‘The Holiday’
Selvom de er trætte af mænd og kærlighed, ender det alligevel med romantik, da en trailerklipper og en bryllupsskribent bytter hjem over jul. Men just som LA-woman Cameron Diaz tager til Kate Winslets Surrey-hytte for at læse bøger og høre The Killers, får hun travlt med at blive forelsket i Jude Law, der er til at dø for som enkemand med hang til serviet-pranks. Vi andre bliver også forelskede. Winslet bliver ældrehjælper for en aldrende filminstruktør og møder Jack Black som finurlig overromantisk filmkomponist, hvilket er mindre saftigt, men hyggeligt. Der er intet som at læne sig tilbage og nyde, at Hollywood har givet dig en film, der lader dig føle, at du har bedre styr på livet end Winslets depressive udgave af Bridget Jones.

Kan ses på Netflix.

 

(Foto: Jens Schlosser)

Jacob Ludvigsen: ’Den tid på året’
Med premiere i november sidste år er der selvfølgelig grænser for, hvor mange traditioner man kan have bygget op omkring Paprika Steens uimodståelige familiedramedy ’Den tid på året’. Men allerede da jeg så den første gang, vidste jeg, at den ville blive en fast del af mit julerepertoire. Paprika Steen og manusforfatter Jakob Weis spidder nemlig med udsøgt timing og underlæggende kærlighed omgangsformerne, forstillelserne og ritualerne i en dansk familie, så alle vil finde noget at spejle sig i. Og så er den – nok så vigtigt for en juleklassiker – bare godt selskab med skuespillere som Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Lars Knutzon og Karen-Lise Mynster på toppen af deres game.

Kan ses på Viaplay og Blockbuster.

 

Christian Povlsen: ’Gremlins’:
Så snart man hører tonerne af Jerry Goldsmith ikoniske soundtrack, er man ikke i tvivl: Der er en Gremlin på spil! Det er ikke altid lige nemt at få et kæledyr, især ikke en Mogwai. Men der er som bekendt tre vigtige regler, du for alt i verden skal overholde: Den må ikke udsættes for stærkt lys, den må ikke blive våd, og så må den ikke fodres efter midnat! Disse regler er dog svære at overholde for Billy Peltzer (Zach Galligan), der netop har fået den nuttede Gizmo af sin far, og snart raseres hele byen af uregerlige Gremlins. Instruktør Joe Dante blander på fornemste vis komedie- og gysergenren, som var det en let og luftig småkagedej. Dette, i kombination med skelsættende praktiske specialeffekter og et ordentligt drys julestemning, har givet fødsel til en af 80’ernes mest ikoniske film. Jeg ville vælge Gizmo over Baby Yoda til enhver tid!

Kan ses på Blockbuster, SF Anytime og Viaplay.

 

Lise Ulrich: ’Love Actually’
Jeg har set Richard Curtis’ klassiker hvert eneste år siden 2003, hvor Colin Firth, Hugh Grant, Laura Linney, Alan Rickman, Emma Thompson, Liam Neeson, Bill Nighy, Keira Knightley og alle de andre charmede julesokkerne af mig til skolemusicaltonerne af ’All I Want For Christmas’. Uden for biografen i Auckland i New Zealand (hvor jeg boede dengang) var det 25 u-jule-agtige grader, og mine drengevenner hadede filmen inderligt (påstod de). Men jeg dansede på en sky af blød konfekt, og som tiden er gået, har de enkelte kærlighedsfortællinger rørt mig forskelligt fra år til år – Knightleys hemmelige crush var en teenagedrøm, mens Thompsons melankolske utroskabsdrama fik vægt, da jeg blev ældre. Og de år, hvor jeg selv var storesøster til en psykisk syg søskende, knuste Linneys skæbneark mit hjerte en lille smule. ’Love Actually’ er ren julekærlighed, faktisk ­– så fri mig for Scrooge-typer, der nægter at se forbi glasuren.

Kan ses på Netflix, SF Anytime og Blockbuster.

 

Mathilde Johanne Kristiansen: ‘Nøddebo Præstegaard’ (1974)
For mig kan julestemning sidestilles med at stramme halsen sammen og synge »Vejen går til Nøddebo, op til Pastor Blicher« med min bedste rigsdanske tenorrøst. Den forvoksede student Nikolaj forlader København og eksaminerne, da han inviteres på en idyllisk kanetur med to smukke præstedøtre for enden. Kyllinger, spøgelser og Arthur Jensen, der taler med en usynlig nisse i et klokketårn på bedste ’The Lighthouse’-maner, bidrager desuden til landsbyfjollerierne. Den sande julegave er filmens skurrende hår-anakronismer, der dog glemmes kortvarigt i den forløsende juletræsdans til ’Børn og voksne i kærlig krans’ ført smukt an af Poul Bundgaard med mastodontiske bakkenbarter. Som de synger i det musikalske juleeventyr: »Ih det er forbandet svært at være dannet«. Og det behøver man heller ikke være op til jul.

Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.

 

Jacob Ludvigsen: ’It’s a Wonderful Life’
Frank Capras ’It’s a Wonderful Life’ fra 1946 er en af historiens mest elskede juleklassikere, og det er der en grund til. Man skal være lavet af granit, hvis man ikke bliver en smule berørt af fortællingen om den godhjertede George Bailey (James Stewart), der er på selvmordets rand, inden hans skytsengel dukker op og viser ham, hvordan livet i hans lille by Bedford Falls ville have set ud, hvis han ikke var blevet født. Det er for så vidt drivende sentimentalt, men det passer jo glimrende til højtiden, og såvel karaktererne som moralen går lige i hjertet. Har man svært ved at komme i julestemning, kaster ’It’s a Wonderfuld Life’ en sikker redningskrans.

Kan ses på Blockbuster.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold