Er Jesus genopstået? Det efterforsker CIA i Netflix-serien ’Messiah’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvordan ville Mel Gibsons Jesus-film ´The Passion of the Christ’ se ud, hvis den var lavet som en krimi og foregik i nutiden? Sådan kunne serieskaber Michael Petroni meget vel have pitchet idéen til sin nye serie ’Messiah’, hvor første højspændte trailer netop er opstanden.

I den nye Netflix-serie følger vi CIA-officeren Eva Geller (Michelle Monaghan) i hendes efterforskning af en mystik mand, hvis følgere påstår, at han kan udføre mirakler. Hans gerninger spreder sig hurtigt til hele jordkloden, og i takt med at hans følgertal vokser, presser et vigtigt spørgsmål sig på:

Er der tale om Jesu genopstandelse, eller er det blot en højt profileret svindler, som udnytter desperate sjæle til at skabe en kæmpe hær? Uanset hvad svaret er, så står jorden over for en kæmpe geopolitisk omvæltning, der potentielt kan ændre verdenshistorien for altid.

Seriens skaber Michael Petroni er ikke fremmed for religiøse tematikker. Han har nemlig tidligere stået bag manuskriptet til eksorcismegyseren ’The Rite’ med Anthony Hopkins. Derudover har han også skrevet den mystiske thriller ’Possession’ og anden verdenskrigdramaet ’Bogtyven’.

’Messiah’ udkommer på Netflix 1. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af