Hvad er Netflix’ nye millionbæst ’The Witcher’? Vi forklarer

Hvad er Netflix’ nye millionbæst ’The Witcher’? Vi forklarer
Henry Cavill som Geralt af Rivia i 'The Witcher'.
Foto: Katalin Vermes
Når Netflix-pendanten til ‘Game of Thrones’ senere på måneden rammer streamingtjenesten som en æggende orgasme for fantasyfans, bliver det med en overflod af elver, varulve, dæmoner, gnomer og andre slaviske monstre, der indædt hærger et mørkt, mytologisk kontinent, hvor helte ofte er skurke – og skurke helte. Med et beskidt politisk storspil, liderlige trekantsdramaer, racekampe og en fullblown, actionspækket borgerkrig er der genre-valuta for alle pengene. Her er alt, du skal vide, inden du kaster dig over en af Netflix’ største satsninger nogensinde.

Med det middelalderlige ’The Witcher’-univers har forfatter Andrzej Sapkowski begået en fantasygenistreg og skabt et kultfølge i Østeuropa, der kan måle sig med George R.R. Martins ’A Song of Ice and Fire’-skare. Hvad, der i 1980’ernes Polen startede som en række noveller i magasinet Fantastyka, har udviklet sig til en millionforretning med instruktører, spilproducenter og andre savlende aktører, der står i kø for at få lov til at fortolke Sapkowskis bagkatalog.

Historien om monsterjægeren Geralt fra Rivia med de overnaturlige, bæst-slagtende evner er allerede forsøgt tilpasset til filmlærredet og tv af Marek Brodzki, men uden den store succes. Det var ikke før, CD Projekt Reds anmelderroste, vanvittigt populære videospilserie ramte hylderne, at Geralt blev udødeliggjort uden for Østeuropa.

Videospillene har solgt mere end 33 millioner kopier verden over og vundet adskillige ’Game of the Year’-priser. Især har seriens sidste kapitel ’The Witcher 3: The Wild Hunt’, der udkom i 2015, opnået klassikerstatus på rekordtid. Og nu er det altså blevet tv-produceren og manuskriptforfatteren Lauren Schmidt Hissrichs tur til at kaste sig over Sapkowskis mesterværk for Netflix med Henry Cavill, Freya Allan, Anya Chalotra og Anna Shaffer i de bærende hovedroller.

Streamingtjenesten spytter efterhånden så mange nye, originale serier ud, at man vel nærmest ikke bemærker dem længere, men med ’The Witcher’ har vi at gøre med en økonomisk satsning af de større. Den første sæson skulle efter sigende overgå budgettet til de første sæsoner af ’Game of Thrones’ med millioner, og Hissrich har da også udtalt, at seriens monstre og uhyrer ikke kommer til at se billige ud.

Da Netflix først annoncerede serien i 2017, eksploderede nettet i hype og forhåbningsglæde – men også bekymringer, for der hersker ingen tvivl om, at universets fans er mere hooligans end roligans i en tv-kontekst. Hissrich blev bogstaveligt talt tvunget ud af Twitter og andre sociale medier, efter alverdens medier opsnappede nyheden om, at Netflix og co. ledte efter en ’BAME’-skuespillerinde (red: black, asian, minority ethnic) til at spille Ciri, en prinsesse/witcher med smaragdgrønne øjne, askefarvet hår og en lys, lys hud i Sapkowskis oprindelseshistorie (meget mere om hende senere). Det fødte en underskriftsindsamling med mere end 54.000 proteststemmer.

Om Netflix lyttede til eller bukkede under for underskriftsindsamlingen er uvist, men de castede i hvert fald den lyse Freya Allan til rollen, og Twitter-hadet blev i stedet flyttet over på Anya Chalotra og Anna Shaffer, hvis hud- og hårfarver også adskiller sig fra fansenes mere eller mindre rodfæstede forventninger, som primært er baseret på videospillenes visuelle repræsentation.

Elvere, dværge og gnomer

Lauren Schmidt Hissrich har erklæret, at hun er en kæmpe fan af CD Projekt Red-videospillene, men det har været vigtigt for hende at tage afstand fra deres karakterportrætter og i stedet forsøge at skabe sig en adskilt, autentisk stil, der giver de slavisk-inspirerede kulturhistorier et nyt, globalt publikum. En såkaldt tredje version af fantasyuniverset.

Historien udspiller sig i det dystre, omskiftelige fantasyland ’Kontinentet’, der for flere tusinde år siden blev grundlagt af elvere, og som siden har kæmpet indædt mod dværge og gnomer.

Ved ’The Witcher’s begyndelse har mennesket slået sig ned med magt og store armbevægelser og banket de ikke-menneskelige racer til ghettoer og ud i ødemarken. Med et mildest talt betændt klima buldrer og brager den blodige racekrig, mens også bæster og væsner hærger i skyggernes mørke, som druider, varulve og vampyrer, hvis historier til tider minder om kendte eventyr som ’Skønheden og Udyret’ og ’Snehvide og De Syv Små Dværge’.

Og hvis det så bare var det. Nej, sagaens hovedpersoner kastes hovedkulds ned i ’Den Første Borgerkrig’s efterspil, som har set imperiet Nilfgaard brutalt sprede sig og erobre nordlige kongeriger, heriblandt Cintra. Geralt må navigere i det, der kunne blive til endnu en galoperende krig. Der er med andre ord nok at tage fat på for hovedpersonerne, men hvem er de? Hvad kan de?

Henry Cavill i ‘The Witcher’.

Geralt fra Rivia

’The Witcher’-fortællingen følger først og fremmest førnævnte Geralt fra Rivia, en muteret monsterjæger og en slags lykkeridderlig lejemorder, også kendt som ’Den Hvide Ulv og ’Slagteren fra Blaviken’, der lader sig hyre til monsterjagt for penge og sent opdager, at mennesket er mindst lige så bæstligt som de egentlige bæster.

Han har trænet benhårdt på Kaer Morhen, skolen for witchers, indtaget diverse magiske drikke og overlevet adskillige mutationsforsøg, der har frarøvet ham al pigmentering (deraf hans lyse hud og hvide hår) – men også givet ham forstærket syn og hurtig healing. Efter at have erhvervet sig ulvemedaljonen (symbol på Kaer Morhen) rider han nu, plaget og ensom, fra by til by på hesten Roach i forsøget på at finde sin verdensplads og få bugt med et par af Kontinentets monstre og dæmoner undervejs.

Ad skæbnens vej bliver han knyttet til den unge, smukke prinsesse Ciri, og sammen kastes de ud i et mylder af farefulde intriger og udfordringer. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er herre over egen skæbne, er et helt centralt tema i Sapkowski-bøgerne såvel som i videospillene, og Geralt må gentagne gange vælge sin handling med omhu, for den kan bringe fatale konsekvenser med sig. Lige netop derfor gør fortællingen sig særdeles godt til en tv-serie sammenlignet med en Hollywood-engangsforestilling.

Ingen ringere end supermanden Henry Cavill har vundet, eller nærmere tigget sig til, rollen som witcheren Geralt. Som en selverklæret gamer, der tidligere har nørdet CD Projekt Red-spillene – og læst alle bøgerne – mødtes han med Hissrich og foreslog sig selv til rollen, inden hun overhovedet havde skrevet manuskriptet. Han ville ganske enkelt ikke acceptere et nej, og han har da også sagt til Entertainment Tonight, at han plagede og plagede både sine agenter og Netflix, indtil han fik rollen:

»Da jeg hørte, at de ville lave ’The Witcher’, var jeg selvsagt meget begejstret, og jeg generede konstant mine agenter. Jeg ringede til dem hver dag og sagde, ’Gutter, nu? Et møde nu? Hvad med nu?’ Og til sidst sagde de, ’Hør, de har fået en showrunner, og vi har ringet til dem, og de sagde, ’Hør, vi er ikke engang tæt på den proces endnu’, og jeg blev ved med at presse på og presse på og presse på, og til sidst tror jeg, at Netflix blev trætte«.

Cavill har ofte tænkt på, hvordan det ville være at spille Geralt, og han havde derfor heller ikke behov for at forberede sig som sådan til rollen. Universet er så bekendt for ham, at han lever og ånder det, og om det så stråler igennem på tv-skærmen, må tiden vise, men Hissrich endte om ikke andet med at vælge ham til efter at have set 207 andre forsøge sig som Geralt:

»Jeg mødtes med ham i den spæde begyndelse af processen. Han sagde, ’Jeg vil elske at spille den her rolle’. Jeg sagde, ’Henry, du er vidunderlig, men vi er ikke engang begyndt at tænke på casting endnu’. Så mødte jeg 207 andre mulige Geralt’er. Og jeg vendte tilbage til Henry til sidst«, har Hissrich forklaret Entertainment Weekly.

Freya Allan som Ciri (Foto: Netflix)

Cirilla Fiona Elen Riannon/Ciri

Prinsesse Cirilla Fiona Elen Riannon, også kendt som Ciri, ’Løveungen fra Cintra’, ’Barn af Ældreblodet’ og ’Damen af Tid og Sted’, er datter af Prinsesse Pavetta og Duny og barnebarn af Dronning Calanthe af Cintra.

Som efterkommer af Lara Dorren, en elvertroldkvinde, der forelskede sig i en mægtig mennesketroldmand, har Ciri ældreblodet løbende løbsk i årerne, og det siges derfor også, at hendes magiske evner er særligt stærke, hvilket gør hende til en vigtig, politisk brik, som alle gerne vil udnytte.

Anya Chalotra som Yennefer. (Foto: Katalin Vermes/ Netflix)

Yennefer fra Vengerberg

Den mystiske, manipulerende troldkvinde Yennefer fra Vengerberg, spillet af Anya Chalotra, er Geralts helt store, komplicerede kærlighed og en moderskikkelse for Ciri. Født pukkelrygget og deform som en anden Quasimodo har hendes far følt sig berettiget til vold, mishandling og shaming samt fordømt morens delvise elverblod for Yennefers (i hans øjne) afskyelige afvigelse.

Først da troldkvinden og mentoren Tissa de Vries tog den unge, mørkhårede Yennefer til sig og gradvist byggede hende op på Aretuza, den magiske skole for troldkvinder, forvandlede hun sig fra ’den grimme ælling’ til den smukke, skarpe troldkvinde med kølige, violette øjne, man ser i dag, altså ved historiens begyndelse. Men det har absolut ikke været uden ofre! På Aretuza har hun givet afkald på mangt og meget for sin magi og skønhed, heriblandt at få børn, og det plager hende fortsat.

Yennefer har rådgivet kong Demavend fra Aedin og været det yngste medlem af ’the Supreme Council of Sourcerers’ under ’The Brotherhood of Sourcerers’. 

Skuespillerinde Anna Shaffer spiller Triss. (Foto: Tim P. Whitby/Getty Images))

Triss Merigold fra Maribor

Triss Merigold er en legendarisk troldkvinde, der er dybt begravet og involveret i det politiske spil. Ikke bare har hun rådgivet Kong Foltest, hun er også en af ’The Lodge of Sorceresses’-grundlæggerne. Selvom hun er en nær, kærlig ven af Yennefer, er hun ulykkeligt forskelligt i Geralt, hvilket har fået fans til at erklære sig som enten ’Team Yennefer’ eller ’Team Triss’ i bedste ’Twilight’-stil.

Med sit vilde, røde hår, grønne øjne og kække attitude er Triss elsket i CD Projekt Red-videospillene, og spillekoncernen skabte da også et så levende stærkt portræt af hende, at det polske Playboy i 2011 for første og sidste gang nogensinde smed en fiktiv spilkarakter på forsiden. Og derfor har fans måske også svært ved at forene sig med ’Harry Potter’-stjernen Anna Shaffers mørke hår i ’The Witcher’.

Desuden møder man et gevaldigt register af andre lovende karakterer, såsom poeten og trubaduren Dandelion (også kendt som Jaskier), troldmanden Stregobor – spillet af Lars Mikkelsen – og prinsesse Renfri. Og da ’The Witcher’ jo tager udgangspunkt i slavisk folkekultur og -sagn, stifter man ligeledes bekendtskab med væsner, man ellers ikke lige støder på i det mere traditionelle fantasyland.

Så hvis du aldrig før har hørt om en Striga eller Bruxa, så får du snart chancen for at se Supermand cutte dem ned!

‘The Witcher’ kommer på Netflix 20. december.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold