’The Outsider’: Stephen King-spøgerier og nordic noir-blues gør HBO-serie svær at blive klog på
Mørkmelankolsk nordic noir. Middelmådige Stephen King-filmatiseringer. Burde vi ikke lade det ligge i 10’erne og komme videre?
Den dygtige manuskriptforfatter Richard Price synes ligeglad med mine (og manges?) udmattelse. »Lad os gøre Stephen King til prestige-tv!«. Fair nok. Han har trods alt også skrevet en håndfuld afsnit af ’The Wire’ og skabt den fremragende miniserie ’The Night Of’.
Netop sidstnævntes minutiøse dissekering af en tilsyneladende uskyldig mand fanget i en mordsag, hvor alt signalerer »skyldig«, er udgangspunktet i Stephen Kings bestseller ’The Outsider’. Men også kun udgangspunktet.
Tror man, at serien i ti afsnit kommer til at kredse om, hvordan og om den velansete skolelærer og baseball-træner Terry Maitland (Jason Bateman) i den lille Oklahoma-flække Flint City slipper fri af anklagerne og de mange vidneudsagn, der står til at dømme ham for det bestialske mord på en 11-årig dreng, lander man formentlig hårdt.
I stedet bør man gradvist glemme eller i hvert fald ekspandere de traditionelle detektiviske lektioner fra Agatha, Arthur, Liza og Jussi og give sig hen til mere irrationelle og overnaturlige forklaringer. Forestil dig en blanding af ’Forbrydelsen’ og ’Fallen’ med Denzel Washington, og vi er der næsten.
Den må seriens sandhedssøgende sporhund, Ralph, også lige sluge. Ben Mendelsohn er her luksusudgaven af den nordiske krimis martrede mumler, som ikke er kommet sig over sønnens afgang til kræft to år forinden.
Ralphs lyst til at straffe sønnens tidligere træner Terry overvindes af hans moral og retfærdighedssans, da videomateriale bekræfter Terrys alibi om, at han ved mordakten befandt sig udenbys til en lærerkonference.
Vidner, videomateriale og selv dna bekræfter eksistensen af to Terry’er. Hvordan forklarer man lige den i byretten? »Dobbeltgængere«, lyder teorien fra den spirituelt tænkende Holly Gibney, en King-kending fra serien ’Mr Mercedes’, her spillet med fantastisk intensitet og sårbarhed af Cynthia Erivo fra ’Widows’.
Med sit kontante væsen og ikke-diagnosticerede Asperger-adfærd af lige dele klæbehjerne og socialt stivsind er Holly som seriens Saga Norén et forfriskende modspil til den opklarende styregruppe af mandlige brummere, der foruden Ralph blandt andet tæller Terrys forsvarsadvokat Howie Gold (Bill Camp fra ’The Night Of’) og hans assistent Alec (Jeremy Bobb fra ’The Knick’).
Hollys indtræden i tredje afsnit lægger tryk på de uforklarlige hændelser og det overnaturlige gys. Det bliver et temperamentsspørgsmål, om det er en god ting.
Tonen er nemlig så gravalvorlig og sorgfuld – scoret pumper pulserende, og stilistisk er vi sat i et køligt Fincher-inspireret buldermørke – at Stephen Kings kæpheste som pludselig overdreven vold, primitive narrøve og boogeymen bliver groteske, komiske afbræk. Især en mystisk hætteklædt persons tilstedeværelse i baggrunden af hot spots bringer desværre mindelser om Simon Kvamm som seriemorder i ’Den som dræber’-filmen (urimeligt deep cut, I know).
Det er svært at blive rigtigt klog på, hvad ’The Outsider’ reelle kvalitetsniveau er.
For den har noget godt kørende for sig i sin visuelle tyngde – ikke mindst i tredje afsnit, hvor den danske fotograf Rasmus Heise viser format med en to minutter lang dialogscene, hvor kameraet langt udefra adstadigt bevæger sig ind, i takt med at samtalen finder fokus.
Skuespillet er med få undtagelser glimrende, og udover Mendelsohn og Erivo er især Mare Winningham og Julianne Nicholson som henholdsvis Terry og Ralphs kone værd at fremhæve.
Men de lange intimt afdæmpede og psykologisk realistiske scener modsvares alt for ofte af gumpetunge øjeblikke på en stripklub eller af voldsomme sekvenser, der skal overrumple os midt i den gennemgående tungsindige stemning.
Richard Price har gjort et hæderligt forsøg, men at føre nordic noir og Stephen King op til uanede højder var nok at tage munden for fuld.
Kort sagt:
En cool og velproduceret overflade er ikke nok til at dække over genbruget af gennemtravede nordic noir-troper og Stephen Kings mindre yndefulde indfald. Solidt, men ikke forårets forventede HBO-favorit.
Anmeldt på baggrund af de seks første afsnit.