’No Time to Die’ bliver den længste James Bond-film nogensinde

’No Time to Die’ bliver den længste James Bond-film nogensinde
Daniel Craig som James Bond.

James Bond-feberen er efterhånden ved at indfinde sig, som premieren på ’No Time to Die’ nærmer sig med hastige skridt, og detaljerne om filmen derfor også bliver flere og flere. Nu forlyder det, at den kommende Bond-film kommer til at blive et mindre maraton for de små blærer, der ønsker at se filmen i biografen – filmen har nemlig ifølge den amerikanske biografkæde Regal Cinemas en spilletid på hele 163 minutter (eller to timer og 43 minutter, om man vil).

’No Time to Die’ bliver dermed den længste James Bond-film nogensinde. Den sidste længderekord blev sat af ’Spectre’, der varede 148 minutter. Forskellen er naturligvis ikke stor, men der er nu alligevel en chance for, at det kan skade en films billetsalg, når den sniger sig op på mere end de knapt to og en halv time, ’Spectre’ varede. Men måske filmens længde i sidste ende snarere vil skade sodavandssalget end billetsalget …

’No Time to Die’ får dansk premiere den 2. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af