’Shadow’: Kinesisk mester blander velkoreograferet voldsorgie med politiske intriger
De står i hver sin cirkel, en sort og en hvid. Den ene med en bambusstav, den anden med en paraply. Regnen siler ned fra hullet i toppen af hulen. Manden med staven laver en bevægelse med hånden, og stengulvet klikker, hver gang den løber henover en rille. Den anden mand sænker langsomt paraplyen, og de løber mod hinanden. Første og andet slag bliver pareret, men det tredje rammer oppe ved højre skulder på manden med paraplyen.
»Round one«, siger en kvinde, der har overværet seancen. Hun er Madam, gift med manden med bambusstaven, Commander Ziyu. Han er øverstbefalende for hæren i kongeriget Pei. Hans lange hår og skæg dækker hele hans ansigt, der ser gammelt og hærget ud.
Manden med paraplyen ligner ham, bare yngre og mere vital. Jingzhou er hans navn, og han er Ziyus »skygge«, en dobbeltgænger, som fra barn er blevet opfostret med kun et mål i livet: At være klar til den dag, hvor Commander har brug for, at skyggen træder i hans sted.
Den dag kom for et år siden, da han blev alvorligt såret i en duel med sin rival fra et andet kongedømme, den berømte og ubesejrede Yang Cang.
Besat af hævn har han i sit hemmelige gemmested udtænkt en machiavellisk plan for at få sin rival ned med nakken og styrte den konfliktsky konge, som regerer over Pei-riget.
Mesteren af kung-fu-opera Zhang Yimou har tidligere beriget verden med perler som ’Hero’ og ’House of Flying Daggers’. Vilde, visuelle og farverige sansebombardementer, hvor den ikke får for lidt med spektakulære fortællinger i den hæderkronede genre af kinesiske martial arts-film, wuxia.
Farvepaletten er her markant anderledes. Sort og hvid dominerer kostumer og set-design, og inspirationen skal her findes i det kinesiske tegn taijitu, eller som de fleste kender det, yin og yang.
Netop denne dualitet gennemsyrer filmen, især det feminine versus det maskuline. Kvinderne er genstande, der kan handles med, bedst eksemplificeret ved kongens søster.
Hun siger sin mening og udfordrer sin bror konstant, men ikke desto mindre ender hun som en brik for sin bror, så de to rigers alliance kan forstærkes igennem ægteskab – den klassiske royale model.
Men også i forbindelse med kampene kommer dualiteten i spil. Yang har en meget tung og hårdtslående stil, der hidtil har udraderet alt modstand. Under trængningssessionerne i hulen overtager Madam på et tidspunkt, da Ziyu har brug for en pause. Hendes bevægelser er flydende, og hun formår at glide af på alle angreb med stor elegance.
Og nej, det er ikke fesne paraplyer, der skal bruges i den her fight. Det er onde savtakkede monstrummer, der kan indstilles til at fyre blade af sted med kødflænsende hastighed. Hele sidste halvdel af filmen er et langt velkoreograferet voldsorgie, hårdt kontrasteret af de ’House of Cards’-lignende politiske konspirationer, som dominerer første halvdel.
Til tider virker det, som om Jingzhou og Ziyu er to sider af samme sag. Den ene ung, viril og fuld af følelser, den anden en gammel kyniker, hvis fysik er manifestationen af alle de nederlag, fysiske og psykiske, livet har givet ham.
Den konstante behandling af de forskellige modsætninger i menneskets natur og normer giver ’Shadow’ nogle filosofiske lag, som i en årrække har været en vigtig del af Zhang Yimous karriere. Det er en yderst værdig tilføjelse til hans omfattende oeuvre.
Kort sagt:
’Shadow’ byder på lige dele fede actionsekvenser og konspiratoriske finurligheder, der ville gøre selv Frank Underwood rundtosset. Zhang Yimou har med sit studie i dualitet skabt endnu en hårdtslående og højtravende kampsportsopera.
Se også: Vores guide til Copenhagen Asian Film Festival 2020.