Den sidste af de større Oscar-indikerende-priser, manuskriptforfatternes WGA, blev uddelt 1. februar, og det sidste store Awards-show inden the real deal, BAFTA, løb af stablen 2. februar. Her triumferede ’1917’ med hele syv priser.
Tilbage er der derfor kun at samle tankerne og de spredte iagttagelser fra en lang (men kortere end sædvanlig!) sæson og gøre sig sine afsluttende overvejelser om, hvem der kommer til at skulle træde op på scenen i Dolby Theatre på søndag for at holde takketaler.
Det vil være ligetil at affærdige årets sæson som en kende forudsigelig, al den stund der næppe er meget at rafle om, når det kommer til fire af de priser, der traditionelt får størst bevågenhed, nemlig de fire skuespillerkategorier. De giver stort set sig selv i år.
Priserne for bedste film og bedste instruktør er også udstyret med solide forhåndsfavoritter, men længere nede på stemmesedlen gemmer der sig flere kategorier, der kan give anledning til alvorlige hovedbrud.
Lad os tage hovedspringet ud i samtlige 24 kategorier – med de store kategorier først:
Bedste film
Hvem vinder: ’1917’
Alternativt: ’Parasite’
Jeg hepper på: ’Parasite’
De formodede favoritter, ’1917’ og ’Parasite’, har ikke opnået nogen skuespillernomineringer, hvilket normalt er så godt som en forudsætning for at drømme om den ultimative hæder for bedste film. For begge film kan det dog siges, at forklaringen ligger lige for:
’Parasite’ er en udpræget ensemblefilm (jævnfør filmens SAG-triumf), hvor det er svært at pege en eller to præstationer ud fra helheden, og så er koreanske skuespillere med vanskelige navne naturligvis sværere at forholde sig til for travle akademimedlemmer end velkendte amerikanske alternativer.
Bafta-vinderen ’1917’ er omvendt netop ikke en ensemblefilm, men er helt og aldeles båret af den ukendte George MacKay, der i år var oppe imod et meget stærkt og bugnende felt i kategorien for bedste mandlige hovedrolle: en kategori, der for eksempel heller ikke fik plads til hverken Christian Bale, Adam Sandler, Robert De Niro eller Eddie Murphy (!). Filmens biroller – med for medlemmerne velkendte navne som Benedict Cumberbatch, Colin Firth og Mark Strong – var til gengæld for små og perifere til at kunne komme i betragtning.
Begge favoritter er altså handicappet af ikke at være repræsenteret i skuespillerkategorierne, men omvendt: Det havde været en stor positiv overraskelse, hvis de var kommet med.
Det samme kan i øvrigt siges om det forhold, at ’1917’ ikke er nomineret for sin klipning: Filmens centrale gimmick med to fingerede long takes reducerer naturligt klipningen som en vigtig komponent for det endelige resultat i medlemmernes bevidsthed. Det samme skete for ’Birdman’, der forsøgte sig med et fingeret single take i 2014-sæsonen, og hvordan gik det lige den? Ingen nominering for klipning, men alligevel en bedste film-statuette.
’1917’ kan meget vel kopiere den bedrift (selvom det er værd at minde om, at ’Birdman’ – i modsætning til ’1917’ – opnåede hele tre skuespillernomineringer).
I sidste ende kan det hele derfor koges ned til et simpelt regnestykke: Særligt siden ændringen af bedste film-kategorien i 2009 har vinderen af DGA og især PGA stået med overvældende gode kort. DGA er en meget stærk indikator i forhold til bedste instruktør-kategorien og PGA i forhold til bedste film-kategorien. ’1917’ har vundet begge priser i år og er derfor naturligt favorit i begge kategorier.
Dog er det værd at huske på, at de to gange, hvor der ikke har været overensstemmelse mellem PGA og Oscar siden 2009, har været for relativt nylig, nemlig i 2015 og 2016 (hvor PGA ’fejlagtigt’ pegede på henholdsvis ’The Big Short’ og ’La La Land’).
Selvom ’Parasite’ – som den første ikkeengelsksprogede film – vandt en SAG Award for bedste ensemble, en ACE Eddie Award for bedst klippede dramafilm og en WGA Award for bedste originalmanuskript, skulle filmen have landet mindst én – og gerne to – skuespillernomineringer for, at jeg for alvor kunne have været fristet til at tro på et mindre mirakel: at filmen kunne lave ’en Shakespeare in Love’ og som SAG-vinder vinde Oscar’en for bedste film over en konkurrent, der vandt både PGA og DGA (i 1998-kapløbet var ’Saving Private Ryan’ den uventede taber).
At ’Parasite’ er nomineret også for bedste internationale film, er yderligere et formodet handicap: Man skal formentlig være meget begejstret for filmen for at krydse den af den i begge kategorier (’Parasite’ vil skrive historie som den første film, der vinder begge kategorier, hvis det skulle blive udkommet). I sidste ende er det sandsynligheden for, at mange (eller i hvert fald tilpas mange) medlemmer vælger at stemme strategisk (og altså kun stemme ’koreansk’ i en af de to kategorier), der får mig til at skrive følgende uden at ryste på hånden:
’1917’ vinder for bedste film.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Sam Mendes (’1917’)
Alternativt: Bong Joon-Ho (’Parasite’)
Jeg hepper på: Bong Joon-ho
Det er kun sket én gang siden 2002 (hvor Rob Marshall vandt DGA for ’Chicago’, mens Oscar gik til Roman Polanski for ’The Pianist’), at Oscaren for bedste instruktør ikke er gået til den samme mand (og én gang: kvinde), som vandt DGA: Og da det endelig skete – i 2012 – var DGA-vinderen Ben Affleck (’Argo’) end ikke nomineret i Oscarregi. En af de særeste anomalier i nyere Oscar-historie.
Så, altså: Der er al mulig grund til at tro, at Sam Mendes – der også vandt Bafta’en for bedste instruktør – vinder sin anden instruktør-Oscar i år (han vandt sin første for præcis 20 år siden for – ahem – ’American Beauty’). At ’1917’ i tilgift er bedste film-favorit, stiller ham naturligvis kun desto stærkere.
Sidste år gjorde jeg en særskilt pointe ud af at brokke mig over manglen på kvindelig repræsentation i instruktørnomineringsfeltet (og foreslog en alternativ liste med fem kvinder, der – i min bog – var lige så stærk som Oscarfeltet). Også i år har meget af debatten post-13. januar (hvor nomineringerne blev offentliggjort) været optaget af dette emne.
I år vil jeg derfor gerne – for balancens skyld – indskyde, at der er en vis logik i, at feltet er eksklusivt mandligt: Ville det for eksempel ikke have set besynderligt ud, hvis de fire klare nomineringstopscorere (med et tocifret antal nomineringer) ikke var repræsenteret i denne kategori? Så kunne Greta Gerwig være løbet med den femte plads, jovist, men det havde i så fald været på bekostning af Bong Joon-ho og ’Parasite’, en film som den samlede filmverden har brugt syv måneder på at udråbe som et mesterværk.
Med andre ord: Problemet er ikke Akademiet, så meget som det er et strukturelt eller systemisk problem, altså at kvinder ikke i tilstrækkelig grad får muligheden for at instruere de film, der i sidste ende er Oscar-spillere. Akademiet stemmer på de film, det godt kan lide – i dét spil er kønsrepræsentation en sekundær tematik.
Jeg vil altså gerne advokere for, at vi sender aben endnu højere op i systemet, men der bør den til gengæld også fare hylende omkring og kræve forandringer! Jo før jo bedre.
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Joaquin Phoenix (’Joker’)
Jeg hepper på: Antonio Banderas (’Pain and Glory’)
Feltet for bedste mandlige hovedrolle er væsentligt stærkere i år end sidste år, og det er glædeligt, at Oscar i år synes at have udvidet sin forståelse af, hvad en god skuespilpræstation er: at en god præstation handler om andet og mere end impersonationer af historiske personer (med vægt på fysisk lighed snarere end følelsesmæssig kongruens)!
Jeg er – som de fleste andre filmfans, formoder jeg – stor fan af Joaquin Phoenix, men jeg synes, hans præstation i ’Joker’ finder sted inden for rammerne af en problematisk film – ikke så meget på budskabssiden som i forhold til det dramaturgiske – og jeg havde personligt svært ved at se bort fra, at Phoenix’ præstation befinder sig i det skyggeland, hvor kulminationen på en feteret skuespillers evne til dramatisk indlevelse slår over i det selvparodiske.
Jeg må sige, at jeg så langt foretrækker Phoenix som Freddie Quell i ’The Master’, hvor beslægtede mentale sygdomstegn formidles med en langt større menneskelig (og på manuskriptniveau: fortællemæssig) kompleksitet.
Golden Globes, Critics’ Choice Awards, SAG og Bafta pegede alle på Phoenix. Den største spænding i forbindelse med overrækkelsen af statuetten knytter sig derfor nok mest til, om Phoenix fyrer en batshit crazy tale af eller ej.
Bedste kvindelige hovedrolle
Hvem vinder: Renee Zellweger (’Judy’)
Alternativ: Scarlett Johansson (’Marriage Story’)
Jeg hepper på: Scarlett Johansson
Når Glenn Close kunne tabe en ’sikker’ Oscar på gulvet sidste år, så skal man naturligvis være forsigtig med at tage noget som helst for givet.
Men altså: Renee Zellweger giver ikke alene den suverænt mest Oscar-agtige præstation i årets felt (at kunne give den som Judy Garland og samtidig selv lægge vokal til ’Over the Rainbow’ – hvis dét ikke lugter af Oscar, så ved jeg ikke, hvad der gør!), hun har også vundet alle de vigtigste forløberpriser, ikke mindst SAG og Bafta.
Hvis jeg skal se spøgelser på Zellwegers vegne, er det af følgende fire grunde:
1) Hun er ikke så vellidt en figur, at det gør noget (var jeg den eneste, der bemærkede en vis kølighed fra publikums side, da hun hentede Golden Globes- og SAG-trofæerne hjem?)
2) Hun er tidligere Oscar-vinder (for sin manierede, lavkomiske birollepræstation Anthony Minghellas så godt som glemte borgerkrigsmelodrama ’Cold Mountain’ fra 2003), og jeg tror ikke, der er mange, der vil mene, at hendes karriere umiddelbart er af en kaliber, hvor en anden Oscar-triumf virker som en selvfølge.
3) Hun er oppe imod dobbeltnominerede Scarlett Johansson, der måske kan score ekstra stemmer på, at en hel del medlemmer vil føle, at når hun nu er nomineret for to roller, så skal hun da næsten vinde for den ene af dem (problemet er så: for hvilken af dem?).
4) Hun repræsenterer en film – ’Judy’ – der kun har opnået én anden nominering (for hår-og-make-up) og dermed ikke har den samme overordnede popularitet som for eksempel Johanssons eller Saoirse Ronans (’Little Women’) film, der begge opnåede seks nomineringer.
Bedste mandlige birolle
Hvem vinder: Brad Pitt (’Once Upon A Time in Hollywood’)
Alternativ: Joe Pesci (’The Irishman’)
Jeg hepper på: Brad Pitt
Pitt har ligesom sine tre frontrunner-kolleger i skuespillerkategorierne vundet alt på sin vej gennem sæsonen. At han ydermere har brilleret kampagnemæssigt med humoristiske, belevne og charmerende offentlige optrædener – SAG-takketalen står som et særligt højdepunkt (selvom selv den blev overstrålet af Pitts møde backstage med ekskonen Jennifer Aniston) – har kun bidraget til at slå sømmet i Awards-kisten: It’s a done deal.
Og uanset om man mener for eksempel Joe Pesci ud fra en ren håndværksmæssig betragtning imponerer lige så meget som Pitt, hvem vil så ikke gerne se Pitt stå på podiet og levere endnu en tale den 9. februar? Eller sagt med lidt andre ord: Hvem (m/k) kan med et ærligt hjerte sige, at de er aldeles uimodtagelige over for Pitt’ens charme? Jeg melder hus forbi, i hvert fald.
At se Pitt vinde en Oscar bliver et af aftenens selvfølgelige højdepunkter. Punktum.
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Laura Dern (’Marriage Story’)
Alternativ: Scarlett Johansson (’Jojo Rabbit’)
Jeg hepper på: Florence Pugh (’Little Women’)
Åh ja, sidste sæson vandt Regina King (’If Beale Street Could Talk’) Oscar’en, selvom hun end ikke blev nomineret til hverken SAG eller Bafta!
I år må vi – til sammenligning – slæbe os gennem endnu en inderligt forudsigelig kroning af en kæmpe forhåndsfavorit: Laura Dern har fejet al modstand til side på sin vej mod karrierens første Oscar – og hvem kan ikke unde hende den? – og hendes formodet største rival, Jennifer Lopez for ’Hustlers’, blev end ikke Oscar-nomineret.
Som i tilfældet med hovedrollekategorien skal man måske lige medtænke, at Scarlett Johansson har opnået en sjælden dobbeltnominering (det er kun sket 12 gange i Oscar-historien) og derfor kan der ligge nogle goodwill-relaterede stemmer til hende på den konto. Men jeg tror, at de fleste vil overveje at stemme på Scar-Jo i hovedrollekategorien – dels fordi hendes rolle i ’Marriage Story’ uden tvivl er en noget mere krævende og afrundet præstation, og dels fordi Dern nok betragtes som en noget mere overdue Oscar-vinder, end at Zellweger vinder Oscar nummer to.
Personligt nød jeg Dern i ’Marriage Story’, men sidder også tilbage med en lille fornemmelse af, at rollen næsten er for skræddersyet til hende: Det kræver ikke en specielt veludviklet forestillingsevne at komme på følgende ide: ’Hvad nu hvis jeg fik Laura Dern til at give den som Renata fra ’Big Little Lies’ – lige så fyrig, nyrig og californisk – men nu bare som advokat frem for som husmor?!’ Og da Noah Baumbach helt sikkert er begavet med en forestillingsevne, der får min til at blegne, er der ikke just tale om a big stretch (for nu at parafrasere Brad Pitts føromtalte SAG-takketale).
Personligt ville jeg have stemt på årets Hollywood-gennembrudshistorie nummer 1, Florence Pugh, der er vidunderlig i Greta Gerwigs nyfortolkning af ’Little Women’, hvor hun formår at gøre en figur, som mange gennem tiden har lagt for had – Jos søster, Amy – til en slags opdateret favorit i March-søskendeflokken.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: ‘Parasite’
Alternativ: ‘Once Upon A Time in Hollywood’
Jeg hepper på: ‘Parasite’
Det her er en af aftenens neglebidere. Det er formentlig marginaler, der skiller WGA- og Bafta-vinderen i kategorien, ’Parasite’, og ’Once Upon A Time in Hollywood’.
Hvis ’1917’ som ventet vinder aftenens to hovedpriser, for bedste film og bedste instruktør, så vil det altså være oplagt, hvis Akademiet vælger at præmiere dens nærmeste konkurrent i manuskriptkategorien.
Der er dog også flere forhold, der taler imod ’Parasite’. Dels er den oppe imod Hollywoods ukronede manuskriptkonge, Quentin Tarantino, der, når han kunne vinde denne kategori for en af sine mindre vellykkede film, ’Django Unchained’, må formodes at vinde en masse stemmer nærmest per automatik for ’Once Upon A Time in Hollywood’, der både kommercielt og kritikermæssigt er blevet en stor succes.
Dels er ’Parasite’ skrevet på koreansk, og kan et ikkeengelsksproget manuskript hamle op med en af Hollywoods allertungeste drenge på noget nær toppen af sin ydeevne? Historisk har ikkeengelsksprogede manuskripter faktisk klaret sig godt i denne kategori (og vundet Oscaren ved fem lejligheder, senest spanske ’Tal til hende’ i 2003).
Jeg vælger at tro på, at ’Parasite’ – qua ikke alene sit fremragende, velturnerede manuskript, men også sin aktuelle status som nummer 2 i kapløbet om bedste film-hæderen – vil lægge ’Once Upon A Time in Hollywood’ bag sig; en film der måske toppede for tidligt Awards-mæssigt (angiveligt en form for følgeskade af filmens tidlige sensommerbiografpremiere, der sjældent er en fordel i forhold til Oscar-succes).
Man skal nu heller ikke helt afskrive ’Marriage Story’, for en del medlemmer vil måske vurdere, at Noah Baumbach fortjener maksimal kompensation for at have misset en nominering i instruktørkategorien, og den kan de da give him tifold ved at honorere hans begavede og belevne (og ikke så lidt Woody Allen-beslægtede) manuskriptarbejde.
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: ‘Jojo Rabbit’
Alternativ: ‘Little Women’
Jeg hepper på: ‘Little Women’
Meget af spændingen i forhold til årets Oscar-uddeling knytter sig til de to manuskriptkategorier.
Således synes der noget nær dødt løb mellem tre film fra denne Oscar-årgangs mellemste hylde: ’Little Women’, ’Jojo Rabbit’ og ’The Irishman’.
Steven Zaillians manuskript til ’The Irishman’ har tre problemer, sådan som jeg vurderer det: 1) Dets længde (’Kunne han ikke godt have skåret nogle scener ud her og der?’), 2) Den mindre kontrovers angående de kunstneriske friheder, Zaillian tager sig i forhold til bogforlægget, noget som Frank Sheerans efterkommere har gjort en sag ud af. 3) Det faktum, at ’The Irishman’s awards-formkurve har været for nedadgående siden Golden Globes.
’Jojo Rabbit’ er på papiret den mest sandsynlige vinder. Den snuppede både WGA-prisen for adapteret manuskript og fulgte aftenen efter op med en Bafta-pris i kategorien.
Når jeg alligevel er i alvorligt i tvivl, er det, fordi der kan gå så meget politik i den, at Akademiet vil vælge at honorere Greta Gerwigs Critics’ Choice Awards-vindende manuskript som et stort plaster på såret efter den – meget omdiskuterede – missede instruktørnominering. Der vil være en indlysende god signalværdi i at få Gerwig på scenen til hyldest.
Derudover bør det understreges, at der er gode kunstneriske grunde til at præmiere Gerwig: Hendes arbejde med at bearbejde et så bredt læst klassikerforlæg, som der er tale om i tilfældet ’Little Women’, er enormt vellykket. Blandt andet er den opbrudte kronologi, hun har tilstræbt, en af filmens overraskende styrker.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’Toy Story 4’
Alternativ: ’Klaus’
Jeg hepper på: ’Klaus’ (for at bryde med Disney-monopolet!)
Spænding er der også i animationskategorien i år (en kategori, der ellers har for vane at præsentere en ret klar favorit). ’Klaus’ vandt for bedste film og instruktion ved animationsbranchens egen Annie Awards. Og senest blev det også til en Bafta-pris. Dét kan måske omsættes til en Oscar-sejr på bekostning af blockbusteren ’Toy Story 4’.
Omvendt: ’Toy Story 4’ er indiskutabelt mere alment kendt i Akademiet som helhed – og det er nu engang den samlede medlemsskare, der skal stemme på en vinder (og ikke animationsgrupperingen, der ’nøjedes’ med at vælge de nominerede). ’Toy Story 4’ vandt en ACE Eddie Award for bedste klipning af en animationsfilm. ’Missing Link’ vandt derimod Golden Globes-prisen i kategorien.
Med andre ord: Der er spænding til det sidste, men mon ikke ’Toy Story 4’ vinder, når først ’lægmandsbetragtningen’ kommer til sin ret?
Bedste fremmedsprogede film
Hvem vinder: ’Parasite’ (Sydkorea)
Alternativ: ’Smerte og ære’ (Spanien)
Jeg hepper på: ’Parasite’
Det kan da ikke udelukkes, at der vil være op til flere dusin medlemmer, der stemmer på ’Parasite’ for bedste film og derfor undlader at stemme på den her – for at tilgodese en anden (mindre omtalt) international titel.
Men helt ærligt: Mon ikke væsentligt flere medlemmer stemmer på ’Parasite’ her og så lader være med at stemme på den i bedste film-kategorien (ud fra devisen: ’Man kan da ikke både vinde for bedste internationale film og bedste film!’)?
Nej, ærligt talt: ’Parasite’ vinder en knusende sikker sejr i denne kategori.
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’American Factory’
Alternativ: ’For Sama’
Jeg hepper (naturligvis!) på: ’The Cave’
Forhåndsfavoritterne snubler påfaldende rutinemæssigt i den her kategori. I år missede ’Apollo 11’ en nominering, sidste år overgik samme skæbne ’Won’t You Be My Neighbor?’, og for to år siden gik det ud over ’Jane’. Hvilket kan få én til at spørge: Har filmdokumentarister et horn i siden på særligt succesfulde udøvere af disciplinen?
Den kasserede ’Apollo 11’ vandt en ACE Eddie Award for bedst klippede dokumentar, men man kan notere sig, at Netflix’ ’American Factory’ vandt en DGA for bedste instruktion af en dokumentar, hvilket – Netflix’ kampagnemidler taget i betragtning – gør den til en kneben forhåndsfavorit. Jeg tror dog ikke, man skal undervurdere ’For Sama’, der virkelig har fået megen bevågenhed – hvilket blandt andet resulterede i flere Baftas. ’For Sama’ vandt netop Bafta’en for bedste dokumentar (foran både ’American Factory’ og ’Apollo 11’).
Det bliver tæt løb, men mon ikke ’American Factory’ vinder på amerikansk hjemmebane?
Bedste fotografering
Hvem vinder: ’1917’
Jeg hepper på: ’The Lighthouse’
For to år siden lykkedes det – i 14. forsøg – for legendariske Roger Deakins at vinde for sit fotografarbejde på ’Blade Runner 2049’. Helt så mindeværdigt bliver det næppe at kåre ham som vinder for anden gang, men ufortjent kan man næppe tillade sig at kalde det – uanset om man så i øvrigt måtte mene, at brugen af to fingerede long takes hæmmer eller bestyrker oplevelsen af intensitet i ’1917’ (jeg hælder – som man måske fornemmer – til førstnævnte synspunkt).
Deakins har vundet alle precursors, herunder Bafta, Critics’ Choice Awards og ASC – fotografforbundets egen pris.
Jeg er lidt overrasket over, at ’Ford v Ferrari’ missede en nominering, til gengæld var det glædeligt, at den ledige plads gik til ’The Lighthouse’, der således scorede sin eneste nominering i denne kategori.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’Ford v Ferrari’
Alternativ: ’Parasite’
Jeg hepper på: ’Parasite’
Indtil for bare få dage siden var det min vurdering, at ACE Eddie-vinderen (ACE er filmklippernes eget forbund) ’Parasite’ stod stærkest, ikke mindst fordi den står så stærkt i bedste film-kategorien. Kategorien for klipning er ofte at ligne med en form for ’mini-bedste film’-kategori, da det er oplagt at mene, at den film man overordnet synes bedst om, er en film, der også er klippet til noget nær perfektion.
Men selvom det bliver knivskarpt, så tror jeg, ’Parasite’ taber til Bafta-vinderen i kategorien, ’Ford v Ferrari’, hvis racesekvenser er en imponerende bedrift ud i den mere actionfyldte afdeling for effektiv klipning, og det hænder, at en film med actionfyldt indhold (’The Bourne Ultimatum’ vandt i denne kategori i 2007 og ’The Girl with the Dragon Tattoo’ i 2011) snupper prisen for næsen af de oplagte bedste film-kandidater.
Den store dark horse i feltet er, naturligvis, Thelma Schoonmaker for ’The Irishman’. Schoonmaker er den historisk set mest prominente filmklipper i Oscar-regi (i parløb med Michael Kahn: begge har været nomineret otte gange og vundet tre Oscars). Kan Schoonmakers navn alene hive en Oscar i land til Scorseses seneste opus? Jeg tillader mig at tvivle, blandt andet fordi mange nok vil vælge at give klipningen skylden for filmens excessive spilletid (hvilket egentlig er en misforstået anklage at rette mod Schoonmaker: Hendes job er jo ikke at skære scener ud, men derimod at få dem til at hænge så sømløst sammen som muligt).
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’Joker’
Alternativ: ’1917’
Jeg hepper på: ’1917’ (af rent sentimentale årsager)
Kategorien her bliver et spændende opløb mellem ’Joker’ og ’1917’. Hildur Guðnadóttirs arbejde på ’Joker’ vandt en Golden Globe i kategorien, og hun gentog bedriften ved Critics’ Choice Awards og Bafta.
Så hvorfor er ’Joker’ ikke storfavorit? Jo, i Oscar-sammenhæng er der lige den detalje, at islændingen er oppe imod manden, der vel – efter det endelig lykkedes Roger Deakins at vinde en Oscar i 2017 – står som den mest overdue Oscar-vinder-in-spe på tværs af alle kategorier, Thomas Newman.
Newman – der også er oppe imod sin endnu mere kendte fætter, den dobbelte Oscar-vinder (i bedste sang-kategorien), Randy Newman (’Marriage Story’) – har været nomineret 15 gange (de 14 af gangene i denne kategori og én gang for bedste sang) uden nogensinde at vinde: Hvordan han kunne tabe for især ’American Beauty’, når den film nu næsten ryddede bordet i 1999, er fortfarende lidt af en gåde. Og hvad med ’The Shawshank Redemption’? Eller ’Wall-E’?
Af sentimentale årsager hepper jeg derfor på Thomas Newman, selvom jeg ikke nødvendigvis synes, at hans score til ’1917’ hører til blandt hans allerstærkeste indsatser.
Bedste originalsang
Hvem vinder: (‘I’m Gonna) Love Me Again’ (‘Rocketman’)
Alternativ: ’Into the Unknown’ (’Frozen II’)
Jeg hepper på: (’I’m Gonna) Love Me Again’ (i mangel af bedre)
Beyoncés sløje bidrag til ’The Lion King’ (’Spirit’) klarede ikke skærene i kampen om de fem pladser (eller rettere fire: for den ene plads er jo altid reserveret til en klæg Diane Warren-ballade!). Dermed er feltet reduceret til én regulær superstjerne: gode, gamle Elton John. Hans bidrag til filmen om hans eget liv og karriere, ’Rocketman’, vandt både en Golden Globe og en Critic’s Choice Award i kategorien. Den vinder nok også en Oscar.
Bedste production design
Hvem vinder: ’1917’
Alternativ: ’Once Upon A Time in Hollywood’
Jeg hepper på: ’Once Upon A Time in Hollywood’
Prisen for bedste production design uddeles typisk tidligt på natten og kan måske give et tidligt varsel om, hvilken film der har overhånden. Vinder ’1917’ denne kategori, tør jeg godt spå, at den får en stor aften… Vinder ’Parasite’ kan den pludselig ligne en trussel også i de helt store kategorier: ’Parasite’ missede dog en Bafta-nominering i kategorien, så det er svært at forestille sig, at den ryger helt til tops her.
I sidste ende bliver det formentlig en tæt afgørelse mellem Critics’ Choice Award-vinderen i kategorien, ’Once Upon A Time in Hollywood’, der passende kunne blive belønnet for sit – i forhold til ’1917’ – mere udfoldede tidsbillede.
Det skal nævnes, at ’1917’ vandt Bafta’en i kategorien, men spørgsmålet er selvfølgelig, om den britiske hjemmebanefordel blev afgørende ved den lejlighed – en fordel, der i så fald ryger væk, når vi taler Oscar.
Da production design-forbundet (ADG = Art Directors’ Guild) selv uddelte priser, vandt ’Once’ over ’1917’ i periodefilmkategorien, mens ’Parasite’ vandt i kategorien for kontemporære film.
Med andre ord: Det her bliver en neglebider, men jeg hælder til, at ’1917’ får en stor aften og dermed laver et delvist sweep.
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’Little Women’
Alternativ: ’Once Upon A Time in Hollywood’
Jeg hepper på: ’Once Upon A Time in Hollywood’
CDGA (kostumedesignernes forbund) gav prisen for bedste kostumedesign i en periodefilm til ’Jojo Rabbit’.
Jeg vælger nu alligevel at satse på, at ’Little Women’ og ’Once Upon A Time in Hollywood’ er bedre bud på en Oscar-vinder, men jeg er på gyngende grund, selvom jeg da blandt andet kan støtte mig til, at ’Jojo Rabbit’ – modsat de to konkurrenter – ikke opnåede en Critics’ Choice Award-nominering i kategorien. Det gør den måske til en lidt mindre oplagt Oscar-vinder – uanset hvad fagfolk (som naturligvis udgør de stemmeberettigede i CDGA) måtte mene om sagen.
Afgørende for mig er det, at ’Little Women’ vandt Bafta’en: Bafta og Oscar plejer at følge hinanden i kostumekategorien.
Bedste lydmiks
Vinder: ’Ford v Ferrari’
Alternativ: ’1917’
Jeg hepper på: ’Ford v Ferrari’
Bedste lydklipning
Vinder: ’1917’
Alternativ: ’Ford v Ferrari’
Jeg hepper på: ’Ford v Ferrari’
Vroom-vroom. ’Ford v Ferrari’ vandt hovedprisen ved CAS Awards (Cinema Audio Society), der er lydmiksernes forbund, for nylig. Jeg tror desuden, at Akademimedlemmerne, der trods alt var tilpas begejstrede for filmen til at give den en bedste film-nominering (formentlig på yderste mandat, men alligevel), vil sikre sig, at filmen ikke går tomhændet hjem fra Oscar-festen, og den bedste måde at anerkende den på er at give den en pris eller to i lydkategorierne (selvom den altså også ligger lunt i svinget for bedste klipning).
James Mangolds film (der i Europa, inklusive England, blev markedsført under navnet ’Le Mans 66’) får dog skarp konkurrence fra aftenens frontrunner, ’1917’, der vandt Bafta’en i kategorien ’bedste lyd’ (Bafta samler de to kategorier i én samlet lydkategori).
Krigsfilm klarer sig traditionelt rigtigt godt i lydkategorierne, for eksempel vandt ’Hacksaw Ridge’ lidt overraskende for lydmiksning for tre sæsoner siden, mens film som ’Zero Dark Thirty’, ’American Sniper’ og ’Dunkirk’ har vundet for lydklipning i nyere tid.
Historikken viser, at der 10 ud af de sidste 20 årgange har været et sammenfald af vindere i de to kategorier (heriblandt de sidste to årgange, hvor henholdsvis ’Dunkirk’ og ’Bohemian Rhapsody’ vandt begge priser). Det kan altså meget vel blive enten ’1917’ eller ’Ford v Ferrari’, der løber med begge priser.
Jeg vælger dog at dele i porten mellem de to film. Men hvilken af de to, der vinder for miks og hvilken for klipning – det er lidt et puslespil.
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’1917’
Alternativ: ’The Irishman’
Jeg hepper på: ’1917’
Man kunne måske forestille sig, at ’The Irishman’ kan vinde en pris her for sin meget omtalte brug af den såkaldte deaging-teknologi, da det ret beset er en af de få chancer, filmen har for at få noget med hjem (ellers kan det meget vel blive endnu en 0-ud-af-10-mulige-Oscars-oplevelse for Scorsese, der oplevede netop det med ’Gangs of New York’ i 2002).
Men jeg tror altså alligevel, at Bafta-vinderen i kategorien, ’1917’, snupper prisen på målstregen, selvom udkommet naturligvis også kan blive en form for afskedsgave fra Akademiet til det samlede Marvel Cinematic Universe i form af Critics’ Choice Award-vinderen i kategorien, ’Avengers: Endgame’. En enkelt (mindre) pris til verdens bedst indtjenende film: Det kan slet ikke udelukkes, at onkel Oscar kan svinge sig op til det. Men superheltefilm vinder faktisk meget sjældent i denne kategori (’Spiderman 2’ vandt i 2004), selvom det naturligt burde være her, de kunne gøre sig.
Man skal bestemt heller ikke udelukke ’The Lion King’, der faktisk vandt hovedprisen ved det nyligt afholdte VES Awards (Visuel Effects-forbundets egen pris). I 10 ud af de 17 årgange siden VES Awards blev afholdt for første gang i 2002, har forbundets hovedpris matchet den senere Oscar-vinder i kategorien.
Med andre ord: Den her kategori er svær at få skovlen under.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’Bombshell’
Alternativ: ’Joker’
’Bombshell’ vandt en Critics’ Choice Award og en Bafta i kategorien, og da hår-og-make-up-artisternes eget forbund uddelte priser for nylig, vandt filmen tre ud af tre mulige priser. Den ligner med andre ord en ret sikker frontrunner.
Kortfilmkategorierne
Liveaction: ’Brotherhood’
Animation: ’Hair Love’
Dokumentar: ’Learning to Skateboard in A Warzone (If You’re A Girl)’
Læs også: De 12 største Oscar-skuespillere i 2010’erne
Læs også: Kan ’1917’ ende som årets Oscar-skurk?