Alex Høgh Andersen optræder i ny trailer til Pedro Almodóvars Venedig-vinder ‘The Room Next Door’

Alex Høgh Andersen optræder i ny trailer til Pedro Almodóvars Venedig-vinder ‘The Room Next Door’
Alex Høgh Andersen. (Foto: Nicolai Springborg/Soundvenue)

Langt de færreste så den komme, da Alex Høgh Andersen blev annonceret som en del af castet til den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvars første engelsksprogede spillefilm.

Den danske skuespiller er i yderst fornemt selskab i ‘The Room Next Door’. Hollywood-stjernerne Julianne Moore, Tilda Swinton og John Turturro er på rollelisten til filmdramaet, der fik verdenspremiere på årets udgave af Venedig-filmfestivalen, hvor den sågar gik hjem med hovedprisen Guldløven.

Første trailer til ‘The Room Next Door’ viste kun klip med de to hovedrolleindehavere Moore og Swinton. Nu er en ny trailer, der viser et par glimt af Høgh Andersen, imidlertid landet, skriver The Playlist.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmen handler om det gamle vennepar Ingrid og Martha, der var tætte i deres ungdom, men siden er gledet fra hinanden. Mange år senere mødes de igen, da den ene kvinde vil tage livet af sig selv.

Alex Høgh Andersen dukker op i flashbacks som Swinton-karakterens ungdomskæreste, spillet af Esther McGregor. I traileren ser vi ham både med langt hår og overskæg og med karseklippet frisure.

‘The Room Next Door’ får dansk biografpremiere 31. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af