Erika de Casier har mange jern i ilden, men hendes forførende og længselsfulde vokal er altid i fokus. Hun har en af den slags stemmer, der kan lave smukke melodier helt på egen hånd, og den føles altid naturlig, uanset sammenhængen den optræder i.
I front for duoen Saint Cava skubber hun r’n’b-musikken i nye, dystre retninger, og som vokalist for producerkollektivet Regelbau opdaterer hun den vokalbaserede house-musik. I sit nye soloprojekt, som i september debuterede med den knivskarpe ’What U Wanna Do, laver hun popmusik, der nytænkende og respektfuldt peger mod både fortiden og fremtiden.