Stockholm Fashion Week: Cheap Monday SS12

Cheap Monday
SS12-kollektion, Stockholm Fashion Week

Cheap Monday er gået fra at være billige jeans til et større kreativt kollektiv med chefdesigneren Anne Sofie Back i spidsen, og der blev inviteret til ungdomsfest, da de holdt deres show.

Ude på en fodboldbane i midten af ingenting tårnede en sølvfarvet catwalk op, der mest af alt lignede en forlænget skaterampe, og da musikken var et mix af de største popnumre fra 90’erne til i dag, var stilen ligesom lagt.

Læs også: Stockholm Fashion Week: Whyred SS12

Sommerkollektionen var imod alt forventning langt fra jeans-universet, men ung og legende i klare farver og enkelte detaljer i neon og plastik.

Gul, orange og klar blå gik igen hos både piger og drenge og gjorde kollektionen dejlig frisk og sommerlig på en måde, der klæder det svenske highstreet-mærke.