Lana Del Rey får modelkontrakt



Det startede med en falsk Prada-kampagne, med Lana Del Rey som frontfigur, der pludselig var i omløb på nettet. Derefter var Lanas store youtube-hit ’Video Games’ soundtracket til Christopher Kanes modeshow, senere på året optrådte hun til Mulberrys show på det legendariske hotel Chateau Marmont i L.A, og nu har modens overhoveder for alvor fået øjnene op for sangerinden.

Læs også: Lana Del Rey optræder til Mulberry ’Mix Tape Tour’

I 2011 indtog Florence Welch fra Florence and the Machine modeverdenen med storm som den musikalske muse for Gucci og Chanel. Og nu ser det ud til at Lana Del Rey meget vel kan blive den næste i rækken. Den amerikanske sangerinde er nemlig blevet signet hos modelbureauet Next Models.

Next Models er et af verdens største modelbureauer og huser nogle af branchens mest brugte modeller. Desuden har de tilknyttet it-girls som Alexa Chung og Alice Dellal, så det ser ud til, at vi kan forvente en del af Lana Del Reys færd i modeverdenen i det nye år.



Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK