Det kan være svært at leve op til alt den ros Silas Adler fra Soulland har høstet de sidste sæsoner, men i et forladt hus på Østerbro slog Silas endnu en gang benene væk under sit publikum da han viste sit bud på næste sommers mode under Copenhagen Fashion Week.
Historien er efterhånden blevet fortalt et par gange. Historien om den unge Silas der startede med at sælge t-shirts fra sin taske og som på ingen tid gik fra skaterboy til at være førende på det danske marked når det kommer til herretøj.
Læs også: Copenhagen Fashion Week: Asger Juel Larsen
Men Silas’ historie er god, og hans kollektioner bliver konstant bedre og bedre. Fredag aften fyldte han en forladt Østerbro-villa med modeller der som på et museum stod til skue i de forladte stuer. Det var muligt at komme helt tæt på tøjet og se at det oftest er i bearbejdningen at Soulland virkelig vinder point, og hvis du ikke fik nok kunne publikum med deres smartphones scanne QR koder ved hver model og se ekstra detaljer om hvert enkelt outfit. Som en ironisk bemærkning til tiden sociale medier, fungerede det avancerede scenarie forbavsende godt.
Selve kollektionen var blandt andet inspireret af franske bygninger, der gik igen på prints gennem hele kollektionen og sammen med emblemer af Soullands logo blev der givet et humoristisk nik mod 90’ernes logomania. Der var som altid gennemarbejde jakker, løse bukser og masser af skjorter. Især en skarp orange stod frem i en palet af neutrale farver og passede godt med resten af kollektionens mørkeblå og lyse nuancer.
I det hele taget var det en moden kollektion der alligevel med sin skjulte skævheder, viste at Silas muligvis er blevet voksen, men stadig nytænkende både hvad gælder sit tøj og sit brand.
Copenhagen Fashion Week: Soullands fagre nye verden
Guide AF ,